På intet tidspunkt siden min spirituelle rejse begyndte i 2016 har jeg følt trang til at læse de store tænkeres opfattelse af livet og universet. Det virkede mere rigtigt for mig at høre om andres måde at håndtere livet på og opsamle viden og inspiration gennem samtaler, og så danne mit eget verdensbillede på basis af disse tanker.
Igennem de seneste år af denne rejse er jeg dog kommet stadig tættere på at acceptere sandheden i Krishnamurtis ord: “Der er ingen udenfor jer selv, der kan hjælpe … I har det hele i jer … både guden, læreren og eleven”. Vejen til denne sandhed gik gennem min manglende lyst til at acceptere, at der eksisterer en gud, der holder øje med os alle og hjælper os alle på individuelt niveau.
Og for nylig har jeg – stik imod min normale praksis med ikke at læse de store tænkeres værker – læst en smule om Søren Kierkegaards filosofi. Hans store forbillede var Sokrates, og det særlige ved Sokrates var, at han intet skrev selv. Men det gjorde Platon, og i Platons skrifter om Sokrates udtalte Sokrates sig aldrig … i stedet stillede han spørgsmål. Og det gjorde han, fordi han havde en fast tro på, at mennesket fik det bedste liv, når de selv skabte deres verdensbillede ved at tænke sig godt om. Disse tanker blev også grundpillen i Kierkegaards liv og filosofi.
Selv Jesus har understøttet tanken om, at vi skal søge svar i os selv. I Lukas evangeliet 12.57 siger han til disciplene, da de bliver ved med at spørge om alskens ting: “Hvorfor dømmer I ikke selv, hvad der er ret?”
Og gennem min lange spirituelle rejse er jeg blevet bekræftet i, at jeg ikke skal læse … jeg skal hellere vende mig mod livet … åbne mig og forsøge at modtage alle de signaler og beskeder, som universets åndelige verden forsøger at sende til mig.
Ingen guru skal filtrere noget for mig … det er min egen opgave … jeg skal tage ind … jeg skal undersøge og overveje … og jeg skal tilføje til mit verdensbillede eller kaste bort. Derfor har jeg ikke brug for guruer eller guder, men blot for en smule inspiration, når muligheden byder sig.
