#95. Ode til dit barnebarn

Om “#95. Ode til dit barnebarn”.
N√•r man f√łlger dialogen i samfundet … p√• TV, sociale medier og i aviser … s√• er det sl√•ende s√• lidt f√łlelsen af et medansvar for klodens velbefindende og menneskets mulighed for overlevelse fylder. Det virker n√¶rmest, som om alle er fast overbevist om, at en messias vil indfinde sig og l√łse alle problemerne. L√¶s videre “#95. Ode til dit barnebarn”

#94. … alene …

Om “#94. … alene …”.
Jeg t√¶nkte, om mine lejlighedsvise nedture og problemer med at finde mig til rette i livet handlede om min manglende opfyldelse af menneskets mest grundl√¶ggende drift … ja, vel n√¶rmest pligt: Forplantningen. Men da jeg satte mig for at skrive oden, endte jeg et helt andet sted … og det sted gav meget mening. S√• m√• det andet emne vente til en anden gang. L√¶s videre “#94. … alene …”