Om “#84. Om at vælge sin vej”.
Jeg tror, det hænder for os allesammen … vi ser noget, vi ønsker, og vi arbejder os hen imod at få det. Men indimellem opdager vi, at så let var det ikke … det var ikke ”bare lige” … og det er der måske en grund til.
#84. Om at vælge sin vej
TID 2021.06.07 09:11:10
RUM 54.780837 12.069827
Jeg synes, livet er mærkeligt.
Jeg røres, når jeg ser mennesker,
der har fundet lykken …
mennesker, der bare nyder livet …
mennesker, der tager alle de gode ting,
og som tilsyneladende formår
at håndtere udfordringer og problemer
uden at lade dem forstyrre tilværelsen synderligt.
Og jeg tænker: Det vil jeg også.
Jeg vil lære at mærke den ro,
der kommer af at glædes over livet …
og dog ved jeg, at dertil kommer jeg aldrig.
For jeg vil noget andet. Jeg vil undres. Spekulere.
Jeg vil sende mine tanker på overarbejde …
ud i kosmos … ind i min indre verden.
Og når de har været væk længe nok,
vil jeg kalde dem hjem …
og jeg vil læne mig tilbage i øreklapstolen
og lukke øjnene, mens jeg lytter til deres beretninger.
Og når det lykkes mig at se en sammenhæng
i disse mange fortællinger … når det lykkes mig
at stykke en formodet sandhed sammen …
så rejser jeg mig fra øreklapstolen
og lunter hen til Mac’en og begynder at skrive.
Nogle gange bare løsrevne tanker, stikord
og brudstykker fra tankernes rejseberetninger.
Andre gange et færdigt værk … en helstøbt ode,
der manifesterer mine forestillinger om
en af universets eller livets mange gåder.
Du kender det sikkert …
det er ligesom at blive færdig med en bog …
opdage, at du pludselig har læst den sidste side.
Du lukker forsigtigt bogen og lægger den i skødet …
og du bruger et øjeblik på at lade den synke ned
og finde en plads i bevidstheden …
et sted, hvor den ligger godt,
og hvor du ved, du kan finde den om nødvendigt.
Men hvorfor gør jeg ikke begge dele?
Hvorfor glæder jeg mig ikke bare over livet?
Nyder det i tosomhed eller flersomhed?
Hvorfor glædes jeg ikke over de gode ting,
og lærer at håndtere de dårlige?
Hvorfor gør jeg ikke bare alt det …
og bruger de ledige stunder på at tænke og skrive?
Det gør jeg ikke, fordi man er nødt til at vælge en vej.
Og jeg har opdaget, at min vej – den, der flyder over
med eftertænksomhed og gode erkendelser …
ikke tilbyder sorgløshed og glæde i mængder,
der er værd at nævne.
Det er derfor, jeg oplever savn og mangler …
og føler glæden er en alt for sjælden gæst.
Men som alle andre må også jeg vælge …
og jeg tror, jeg valgte den rigtige vej, da jeg valgte
eftertænksomheden, tvivlen, smerten, skabeevnen
og alle de andre følelser og tanker,
der fylder min dag og mit liv med mening.
Og under alle omstændigheder …
det var mit eget valg … ingen andre valgte for mig …
det giver jo en vis forpligtelse … til at leve med det.
