#46. Ode til kunsten

Naturvidenskaberne er fantastiske … de skaffer os de mest utrolige forklaringer på de mest komplekse problemer i denne verden. Al vor fremgang og succes bygger på naturvidenskabernes præstationer … gang på gang giver de os svaret på spørgsmål, der starter med “Hvordan …?” Men …

Men … der er ganske mange behov, som vi ikke får tilfredsstillet med disse svar. Det bliver tydeligere og tydeligere, at stadig flere mennesker over hele kloden ønsker svar på et andet spørgsmål … nemlig HVORFOR.

#46. Ode til kunsten

TID 2019.07.30 19:41:06
RUM 54.766994 12.055302

Mennesket er et unikum.
Vi har styr på materien og fysikken.
Alt, der kan beskrives med atomer og molekyler.
Måles og vejes. Det kan vi lave.

Men måske varer det ikke så længe,
før nogen spørger:
– Skal vi lave det, fordi vi kan. Eller fordi vi vil?
Skal vi blive ved med at spørge HVORDAN?
Eller er der nogen, der gerne vil vide … HVORFOR?

Lad os skifte scene et øjeblik …

Vi er i et arbejdsværelse, et atelier … måske et værksted.
Kunstneren sidder med lukkede øjne.
Koncentrerer sig. Fokuserer. Åbner sig mod universet.
Og i det øjeblik stilheden indfinder sig,
vender hun opmærksomheden indad.
Dykker i sit indre for at hente tonerne, ordene eller farverne.
Alt det hun skal bruge for at skabe sin kunst.

Hun bevæger sig i ukendt land.
Følelser, idéer og intuition er hendes ledelys.
Hun søger. Hendes sanseapparat oversvømmes af input,
mens hun skifter mellem at vælge en vej og lade sig føre.
Hun prøver at se mønstre … sammenhænge …
logik og mening.

Og alt imens henter hun kraft til sin frembringelse
– sin kunst.
Nogle gange må hun trække sig …
vende tilbage til virkeligheden …
vurdere og gentænke … arbejde lidt på semi-planet.

Men igen og igen dykker hun i sin indre verden.
og trækker universets visdom med sig.
Og det er i denne process, erkendelserne kommer.
Myriader af data falder langsomt på plads
i de smukkeste og mest perfekte mønstre.
Og mens kunsteren ser målløs til,
afdækkes sandhederne om skabelsen og om livet.
Om meningen med alt og om nødvendigheden af,
at alting hænger sammen … holdes sammen.

Og kunstneren vender tilbage til sin frembringelse.
Ser den i et helt nyt lys … ikke blot som kunst,
men som et svar på alle spørgsmålene …
en gengivelse af sandheden … af meningen …
meningen med den lille idé og de store linier …
meningen med alting.

Er det virkelig det, kunsten kan … det kunsten skal?
Er det gennem kunsten, vi får svarene
fra det guddommelige univers?
Er det kunsten, der gør det muligt at opnå
en balance mellem det fysiske og det åndelige rum?
Er det virkelig kunsten,
der skal give os på svaret på spørgsmålet:
HVORFOR?

Måske …!

Jeg Suis le Sauveur

Jeg er frelseren. Du er frelseren. Enhver, der påtager sig et medansvar for klodens overlevelse, er frelseren. Og enhver lille handling, der medvirker til at spare på vores fælles ressourcer eller mindske ulighed, har sin berettigelse. Vi behøver ikke gøre det 100%. Men vi må gøre det, så godt, vi kan – hver på vores måde. For det er sådan, vi frelser kloden. Og dem, der følger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *