#49. Jeg mødte næstekærligheden

Det lykkedes mig at skabe kontakt til den smukke, svenske pige. Jeg gav hende linket til “#44. Ode til en smuk, svensk pige”. Hendes svar overvældede mig …

Hun var blevet rørt, men fortalte mig, at hun var i et forhold, som de begge forventede ville fortsætte i mange år. Hendes mail var lang og trøstende … hun havde ovenikøbet skrevet en “#1. Ode til Carsten”.

I stedet for at føle nederlag og sorg, så jeg nu min vej gennem livet endnu mere lysende og klar … tænk at møde et menneske, der er så smukt indeni … tænk at stå ansigt til ansigt med næstekærligheden … jeg er dybt taknemmelig.

#49. Jeg mødte næstekærligheden

TID 2019.08.05 09:14:17
RUM 54.764633 12.052384

De 10 stormfulde dage,
der efterfulgte mit møde med den svenske pige,
og derefter hendes svar på mit nødråb,
ændrede mit liv … igen-igen.

Det er måneder siden,
jeg oplevede den første lille ændring,
da jeg lagde mine våben i kampen mod livet
og i stedet åbnede mig for det.
Anden gang var det mere mærkbart …
det var, da jeg lagde vreden fra mig og mærkede,
at glæden begyndte at spire.
Og nu … få dage efter svaret fra den svenske pige,
er jeg sikker på, at der er endnu en ændring på vej.

Jeg er selvfølgelig mærket
af usikkerheden og de bristede forhåbninger.
Men samtidig er jeg helt sikker på,
at oplevelsen var ment til at bringe mig videre.

Hendes totalt overvældende næstekærlighed,
da hun svarede og afviste mig som kæreste,
men tog mig til sig som menneske,
har ændret mig.

Ikke et øjeblik tænkte hun på sig selv.
Havde kun for øje at trække mig væk
fra nederlaget og sorgen over afslaget.
Hun fyldte mig med næstekærlighed,
så jeg næsten løb over.
Og det, der nemt kunne være blevet et traume,
blev i stedet et nyt vendepunkt i mit liv
… det største indtil nu.

Blot ved at være som hun er,
bestyrkede hun min spæde tro på,
at næstekærlighed
og det enkelte menneskes ønske
om at rumme den – og dele den gavmildt
er alt, vi behøver for at opfylde vores mission.

Det er med denne store erkendelse,
jeg drager videre i livet
efter mødet med den svenske pige.

Jeg ved nu, jeg er på rette vej … jeg er ikke faret vild.
Aldrig har vejen lyst klarere,
og jeg ved, at denne oplevelse
vil bringe mig sikkert frem til den næste milepæl.

For jeg kan se den forude.
Ved sit blotte eksempel viste hun mig,
hvad den indeholder.
Jeg skal bare stille og roligt nyde min rejse …
imens jeg for hvert eneste skridt mærker,
at næstekærligheden langsomt slår rod i mit hjerte.

Og jeg ved, når det sker … for jeg kender den nu.
Jeg har stået ansigt til ansigt med den.
Jeg ved alt det gode, den kan gøre.
Og jeg glæder mig til den dag,
hvor også jeg kan begynde at forære den væk.

Og sådan fortsætter livet …
milepæl efter milepæl …
lige indtil det stopper.

Men så tager vi bare en lille pause,
og klatrer op på hesten igen 🙂

Jeg Suis le Sauveur

Jeg er frelseren. Du er frelseren. Enhver, der påtager sig et medansvar for klodens overlevelse, er frelseren. Og enhver lille handling, der medvirker til at spare på vores fælles ressourcer eller mindske ulighed, har sin berettigelse. Vi behøver ikke gøre det 100%. Men vi må gøre det, så godt, vi kan – hver på vores måde. For det er sådan, vi frelser kloden. Og dem, der følger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *