Om “#118. Det allersidste spørgsmål”.
Da jeg begyndte min spirituelle rejse, var det uomtvisteligt, at jeg en dag ville komme forbi Gud. Og selvom jeg var skeptisk og ikke mente, jeg havde brug for troen, tog jeg den til mig … ikke fuldt og helhjertet – det forbød min sunde fornuft mig – men dog i tilstrækkelig grad til at mærke den glæde og tryghed, der var i troen.
Men jeg følte mig svigtet … følte ikke, at Gud gav mig det, som jeg ville have givet en, der bad om hjælp. Så jeg tænkte … hvorfor denne dialog … hvorfor bøn? Og jeg besluttede at sætte Gud på hold og fortsætte min søgning med alle muligheder åbne og tavlen blank.
#118. Det allersidste spørgsmål
TID 2022.09.26 10:37:12
RUM 54.772736 12.060674
Man har læst og studeret skrifterne i århundreder …
højt uddannede mennesker har talt og debatteret,
og alle vi andre har lovprist
og bedt om tilgivelse, om lov og om lykke …
men ingen er kommet ét skridt nærmere sandheden.
For på trods af disse mange indsatser …
på trods af, at millioner af mennesker kloden over
bekender sig til religionen …
bliver vi nødt til at se det i øjnene:
Religionen leverer ikke skyggen af bevis
for eksistensen af en gud … ja, ikke en gang indicier.
Alle disse millioners overbevisning om,
at der er en gud, er udelukkende baseret på én ting:
– Ønsketænkning.
De har brug for det … de ønsker, der er en gud …
enten fordi de længes efter trygheden …
eller fordi de har behov for
at forstå meningen med alting … især med livet.
De har ovenikøbet tilladt religionen
at helgardere sig, når de siger:
– Ske ikke min, men din vilje …
Ligegyldigt, hvad der sker, så accepterer vi,
at der ligger en højere mening bagved.
Når tingene er med os, er vi glade,
og når de er imod os, er det Guds vilje.
Lad mig lige forlade tankerækken et øjeblik …
lad mig give dig et eksempel …
– Jeg bad til Gud hver morgen …
takkede for noget og bad om andet.
Jeg bad blandt andet om en meget lille tjeneste …
dag efter dag i månedsvis …
– Og en dag skete der så det, som jeg udtrykkeligt
havde bedt om ikke måtte ske …
et lille bitte … næsten ubetydeligt ønske …
og alligevel fandt Gud det ikke værd
at imødekomme.
– Skal jeg nu bøje hovedet og acceptere Guds vilje?
I så fald må jeg spørge … hvorfor beder jeg så?
Hvis alting er besluttet på forhånd,
giver det jo ikke mening at bede.
Så min påstand er,
at religion er selvsuggestion af højeste karat.
Vi mennesker har brug for religionen
for at skabe en livs- og verdensopfattelse,
som vi kan leve med …
en forståelse, som kan bringe os igennem livet
uden en konstant følelse af frygt og usikkerhed.
Og vid … jeg har selv nydt glæden ved troen,
men jeg må skuffe dig … der er intet,
der bare ligner videnskabeligt bevis.
Hvis vi nu – bare et øjeblik – leger med tanken om,
at der ikke er en gud …
at der ikke er en skaber og en beskytter …
Lad os lege, at Darwin havde ret, da han sagde,
at vi stammer fra aberne og før det fra amøberne …
– Er der så ting i vores verden, som ikke kan forklares?
Jeg har tænkt længe over det …
og jeg ser kun én ting, jeg ikke kan få til at passe …
jeg ser kun ét relevant spørgsmål:
– Hvis der ikke er en gud …
hvem var så historiens store verdensgenløsere?
Hvem var Jesus? Martinus? Rudolf Steiner … m.fl.?
Hvem var disse personligheder,
der uomtvisteligt besad evner,
som mennesker normalt ikke besidder?
– Hvem var de? Har nogen sendt dem?
Eller var de blot en statistisk usikkerhed i jordens
udviklingshistorie … altså noget,
som ikke skulle kunne ske, men som skete alligevel?
Jeg har ikke svaret … endnu …
men jeg ved, at eksistensen af disse genløsere
er den eneste lille brik … det eneste spinkle håb om …
at Guds eksistens en dag kan bevises.
Og lad mig sige det ligeud …
de kan lige så godt vise sig at være beviset
på noget helt andet … noget, vi endnu ikke forstår.
Og det er jagten på dette … det totalt uforståelige …
som jeg vil bruge resten af mit liv på.
Jeg vil søge i min indre verden og i kosmos …
i stilheden, i kaos og steder, jeg endnu ikke kender.
Og Gud? Jo, han er – indtil videre – sat på hold …
og er han utilfreds, må han råbe op …
det skulle glæde mig, hvis han gjorde 🙂
