Om “#176. Alt det, vi har i os”.
Min spirituelle rejse har i lange perioder centreret sig om spørgsmålet om Gud. Jeg er kommet til konklusionen, at Gud har lige så mange ansigter, som der er mennesker … ingen af os ser helt det samme, når vi bruger ordet.
Jeg tror på en åndelighed, og jeg tror på mig selv … jeg tror, jeg er åndeligheden. Jeg tror, jeg skal klare livet selv … ikke alene, men sammen med alt det, der er i mig.
#176. Alt det, vi har i os
TID 2025.03.23 06:56:19
RUM 55.869034 11.659427
Mange taler om en almægtig gud …
en gud, der skabte det hele og en gud,
der hjælper os med at finde den rette vej
og med at holde os på den.
Mange mener, at vores skæbne ligger fast …
at ingenting sker tilfældigt, men at alt er planlagt.
Og mange tror på en universel retfærdighed …
at vi alle igennem utallelige inkarnationer
vil blive ført igennem de samme lidelser
og høste de samme erfaringer …
Mange tror på, at universet er til for vores skyld …
at universets opgave er at passe på os
og at fremme og styre vores udvikling.
INTET AF DET TROR JEG PÅ …
Jeg tror på Jiddu Krishnamurtis ord:
”Der er ingen udenfor os selv, der kan hjælpe os.
Vi er selv det hele. Vi har det hele indeni.”
Jeg tror, vi alle er forbundne …
at vi alle er del af en ufattelig moder organisme …
og at vi har en opgave at løse i denne organisme …
det er derfor, vi er her.
Jeg tror ikke, at universel retfærdighed kommer til udtryk
gennem at udsætte alle for det samme,
men gennem at give ethvert væsen mulighed
for at udnytte sit eget potentiale og sine egne erfaringer
på et hvilket som helst tidspunkt i et evigt livsforløb.
Jeg tror ikke, at hensigten er at skabe en prydhave
fyldt med kunstigt frembragte og ensartede planter.
Nej, hensigten er at skabe en vild og frodig have …
en urskov, hvor udviklingen opstår gennem
impulsiv begejstring, utæmmet livskraft
og kaotisk uforudsigelighed.
Den optimale udvikling kan ikke planlægges,
og den findes ikke i det kendte og i det sikre.
Næh, udviklingen gemmer sig i kaos …
det er i denne kæmpemæssige smeltedigel
af ukendt stof, vi skal træde vores næste skridt …
for det er kun her, det er relevant at søge.
Det gælder for alle levende væsener …
fra den mindste mikrobe til vi som mennesker
og universet som moder organisme.
Træd væk fra rorpinden … giv slip …
lad dit indre kompas, underbevidstheden og kaos
vise dig vejen til dine næste erkendelser.
For den virkelige udvikling ligger i det ukendte …
derude, hvor du aldrig har været før …
derude, hvor du aldrig ville komme,
hvis du selv førte skibet.
Og hvis du så
– midt i denne vovefulde og angstprovokerende færd –
får brug for lidt tryghed …
så har du lov til at håbe,
at der eksisterer en universel lovmæssighed,
der holder hånden under din ekspedition …
en slags sikkerhedsnet …
eller måske bare en stille, åndelig væren,
der påtog sig opgaven at gøre livet muligt
og at passe på det … blot ved at være.
Og hvis du føler, det giver mening og gør godt …
hvad enten der er nogen, der lytter eller ej …
så er det ok at folde hænderne
og afslutte hver dag med et lille …
– Tak og amen.
IGEN SMUKT skrevet – og bør igen videregives til alle for reflektion.
Tak Allan ❤️
Så med andre ord vi bliver ikke bønhørt- kun altet i os selv !? 🤔😔 Ikke at forstå ens bønner går i opfyldelse nødvendigvis, men de bliver vel hørt! Beder iøvrigt kun for andre og hvad mig selv angår kun ” vis mig vejen….”
Betragt mine oder som en løbende proces i opbygningen af MIT verdensbillede. Jeg køber ikke Martinus’ eller andres verdensbilleder, men lader mig inspirere af dem alle. Jeg kan lide Krishnamurtis tanke om, at alting er i os selv, og jeg forsøger at indbygge tanken i mit eget verdensbillede på en måde, så den giver mening. Og iøvrigt henviser jeg til min livssætning: “Måske tager jeg fejl.”
Den egentlige grund til denne ode, er en protest imod tanken om, at vi alle skal gennemgå de samme erfaringer, fordi det er universel retfærdighed. Den køber jeg ikke. Retfærdighed – og muligheden for udvikling – opstår, når alle tilbydes de erfaringer, der matcher deres evner, potentiale og livssituation. Det er der, udviklingsmulighederne virkelig rykker.