Baggrund

Naturvidenskaben mener, at universet blev skabt ved Big Bang. Men hvad var der så før Big Bang? Det er der ingen, som kan svare på. Martinus siger, at universet ikke blev skabt, for det har altid været, og vil altid være … det er evigt. Og det er heller ikke til at forstå.

Når man bruger Martinus og kosmologien som basis for sin udvikling, fylder forståelsen af evigheden en del … for hvad er evigheden? Hvem skabte evigheden? Har også den altid været? Mine mange tanker om dette emne skabte en sen nat denne fortælling i mit hoved. Drømte jeg, eller var jeg vågen? Et sted midt imellem tror jeg.

#70. Vi, der skaber evigheden

TID 2020.09.04 14:02:12
RUM 54.772363 12.060117

Der er en kvinde, som elsker mig,
og som siger, jeg inspirerer hende.
Hun inspirerer også mig,
og en dag kommer hun til mig og siger:
Jeg vil elske dig!

Jeg viger tilbage …
jeg er dobbelt så gammel, som hun er …
det er ikke passende.
Men hun presser på, og jeg giver efter …
det er jo det, mænd gør.

Og hun elsker mig,
som jeg aldrig er blevet elsket før …
ikke med begær, men med kærlighed …
ikke bare kærlighed til mig, men til alting …

Og i det øjeblik akten fuldbyrdes
ser jeg mig selv foran en stor, gylden port …
dørene åbnes langsomt, da jeg berører dem,
og jeg kigger ind i en mageløs verden …
en fuldstændig azurblå horisont …
overstrømmet af det dejligste lys
og de smukkeste mønstre,
der danser over himlene.

Jeg kan ikke se andet, men jeg ved,
at denne verden er virkelig.
Jeg ved, at den bag lyset gemmer alt det,
verdener skal gemme.
Og jeg ved, at jeg skal tilbringe æoner her …
genfødes igen og igen og igen …
leve hundredevis af liv i denne verden.

Og når tid er, måske om tusinder af år,
vil jeg stå foran endnu en port, som jeg vil åbne
og træde ind til en ny begyndelse
– endnu en ny verden …

Og sådan vil det fortsætte … port efter port …
liv efter liv … verden efter verden …
i det uendelige … til evig tid …

————————————————————-

Og i det øjeblik kommer jeg til at mindes en svunden tid.
Jeg boede i Munkfors i Sverige og rejste i kosmos.
Jeg troede, at evigheden var skabt
af de højeste væsener … af de første af guderne.
Men en lyskugle såede tvivl i mit sind, da den sagde:
– Kun den, der skabte evigheden – forstår evigheden.

————————————————————-

Og nu ser jeg, at kvinden, der elsker mig,
med sit kærlighedsbudskab har lært mig,
at det er mig, der skaber evigheden.
Det er mig … og dig … ja, alt der lever.
For det er os, der åbner portene.
Det er os, der bebor de mange verdener.
Os, der lever de mange liv
og deler dem i kærlighed med andre.

Evigheden blev ikke skabt ved et trylleslag.
Evigheden skabes hver eneste dag …
af os og af alt, der lever.
Evigheden er, fordi livet er.
For uden livet kan evigheden ikke være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *