En veninde fortalte mig om en spirituel hjælper, hun var betaget af. Jeg tjekkede hjemmesiden og kunne mærke en indre modvilje … og så satte jeg mig og formulerede disse ord:

“Man forstår ikke en bog ved at læse anmeldelsen, men ved at læse bogen. Man forstår ikke livet ved at konsultere en fortolker, men ved at leve det.
Fortolkere … alle slags spirituelle hjælpere … kan hjælpe os med at navigere i livet, men ikke med at forstå det. Det kan vi kun selv … og ikke ved at læse og studere, men ved at leve og mærke.”

Så du kan spørge dig selv: Vil jeg forstå livet, eller vil jeg bare nyde det mere? Begge dele er lige gode … men meget forskellige.

Martinus var en dansk forfatter, der blev født i Sindal i Jylland i 1890. Han døde i København i 1981. Da han var 30 år fik han en guddommelig åbenbaring, der satte ham i stand til at se og forstå, hvordan livet og universet … ja, alting hænger sammen. Han brugte resten af sit liv på at beskrive denne sammenhæng i en række bøger … mere end 6.000 sider.

Hans lære, som kaldes kosmologien, er den åndsvidenskabelige videreførelse af kristendommen … i stedet for at være bygget på instinkt og følelser, baseres kosmologien på analyser. Men den er stadig baseret på overbevisningen om, at Jesus gik på jorden, og at han var Guds søn.
Martinus sagde: Du skal ikke bare tro på, hvad jeg siger. Tag enkeltdelene og vurdér dem, og når du føler en del giver mening og virker sand, så tag den til dig.

Martinus kosmologi er ikke en kult. Du kan ikke blive medlem. Du kan læse hans bøger, og du kan overvære i foredrag i feriebyen Klint ved Nykøbing Sj. eller på Martinus Instituttet på Frederiksberg … eller selvfølgelig online. Og så kan du mødes med andre kosmologer og tale med dem om deres syn på livet og om deres måde at komme gennem tilværelsen på den mest meningsfulde måde.

Mere om Martinus’ kosmologi på www.martinus.dk

Dette korte blog indlæg er måske nok for de indviede … Martinus folk vil forstå det 🙂

Universet er levende.
Universet udvider sig med lysets hastighed.
Hvorfor?
Det søger!

Hvis du er nysgerrig på, hvad jeg lader mig inspirere af, er her nogle links:

1. Martinus foredrag på Crowdcast.
   Martinus folkene var hurtige til at stable virtuel kommunikation på benene, da corona kom og stod i vejen for de fysiske møder. De sender foredragene over Crowdcast. Det fungerer rigtig fint, og når du har oprettet en profil én gang, er det meget nemt at deltage.
   Du kan se foredragene i realtime, eller du kan efterfølgende se dem som videoer. Nogle foredrag er gratis, andre koster nogle få kroner.
   https://www.crowdcast.io/search?q=martinus
2. Martinus hjemmeside
   Martinus Instituttets hjemmeside er meget omfattende. Tak et kig.
   martinus.dk
3. Danmarks Radio
   DR har et program, der hedder Audiens. Der er mange spændende udsendelser, som også kan podcastes, bl.a. dette om Martinus: https://www.dr.dk/radio/p1/audiens/audiens-martinus-danmarks-bedst-bevarede-hemmelighed/
   Der er også et program om en maler, der hed Hilda af Klint. Hun er vildt interessant. Hør om hende her: https://www.dr.dk/radio/p1/audiens/audiens-hilma-og-tempelbyggerne-om-maleren-og-mediet-hilma-af-klint/
4. Youtube. The Life-changing Cosmology.
   Her er et engelsk program om Martinus Kosmologi. Rigtig godt program, hvis man er helt uden viden om Martinus.
   https://youtu.be/tPVDT15Gq84
5. Ole Therkelsen
   Ole Therkelsen er en af de allerbedste foredragsholdere om Martinus … meget humoristisk også. Jeg bad ham om at udvælge de tre af hans mere end 400 foredrag, som er bedst for folk, der ikke kender noget til Martinus:
   • En kærlig hensigt bag alt – Åbningsforedrag i Martinus Center Klint sommer 2017: https://youtu.be/a9frj8iEnYM
   • At være åndsforsker. Martinus Center Klint. OleT https://youtu.be/rRgnXVUkASo
   • Spørgetime om døden, spøgelser, drømme, jeget. Martinus Center Klint https://youtu.be/zNUtUfU_0ts

Jeg interesserer mig for universet, fordi jeg ser vores fremtid der. Derfor ser jeg indimellem videoer på Youtube om dette emne. Forleden stødte jeg på en video … et afsnit fra RA’s Bog, der hedder “Star Seed and Wanderers” (https://youtu.be/5SFxhdQQaiU).

Jeg så blot nogle få minutter af den … for jeg ønsker kun at blive inspireret – ikke at blive belært om, hvordan alting hænger sammen … det vil jeg selv finde ud af 🙂

Stjernefrø og vandringsmænd er sjæle, der inkarnerer på andre planeter, fordi de har en opgave at udføre. Det er ikke altid, at de efter inkarnationen er bevidste om, hvad det er, de skal, og derfor kan de føle sig rodløse i livet.

Jeg følte mig ganske meget ramt, da jeg så denne video … dels fordi jeg føler mig rodløs, men også fordi jeg skrev en ode 9. april 2019, der hedder “Ode til den rejsende”, som handler om mig selv. Og et år senere skrev jeg min – foreløbig – eneste bog, “Jeg er den rejsende”.

Livet er mystisk! Spiritualiteten er fantastisk … når du åbner dig for den, får du mere og mere og mere af den. Vidunderligt … spændende.

Jo mere åndsvagt Donald Trump opfører sig fra nu – og det kan vi jo være temmelig sikre på, at han gør – jo mere vil hans republikanske vælgere – startende med de mest moderate – erkende, hvor skrøbeligt demokratiet egentlig er. De vil erkende, hvor galt det kan gå, når en demagog, der forstår at tale til det værste i os, kommer til magten.

Og samtidig er det vel ved at gå op for demokraterne, at de svigtede landet og deres vælgere gennem en arrogant og elitær holdning til magt og politik, som de fastholdt i årtier.

Så jeg tror, at USA alt i alt vil komme styrket ud af dette …. selvom processen vil tage et godt stykke tid.

Mine oder er aftryk af mit tankemæssige univers.

Teksterne er idéer og oplevelser, som mine tanker henter hjem fra deres rejser i min indre verden og i kosmos … tanker, hvorpå intuitionen siden bygger og skaber erkendelser, som bliver byggestenene i min opfattelse af altet.

Og billederne, som alle stammer fra de steder, hvorfra tankerne drager ud og vender tilbage,  danner den visuelle baggrund og fuldender det følelseslandskab, hvori mine oder fornemmes bedst.

“Du har en meget dominant Pluto i dit horoskop”.

Stedet er Martinus Center i Klint. Tidspunktet en dag i efterårsferien 2020. Personen, der taler, hedder Dennis.

Jeg tænker: “Ja, ja … men jeg har aldrig troet på astrologien. Hvordan nogle planeter stod, da jeg blev født, kan ikke have påvirket min personlighed i synderlig grad”.

Men så sagde han: “Det betyder, at du har en meget stor indfølelse i, hvad der sker blandt masserne i samfundet … du kan mærke de kollektive strømninger”.

Jeg var ved at falde ned af stolen. Dennis vidste ikke, at jeg har beskæftiget mig med markedsføring hele mit liv, og så sidder han og tillægger mig en personlig egenskab … ja vel nok DEN personlige egenskab, der er allervigtigst, når det handler om markedsføring.
Og ikke nok med det … det er en egenskab, som jeg aldrig selv har sat ord på, men som jeg i det øjeblik, han nævner den, er fuldstændig klar over, at jeg besidder.

Så nu har jeg skrevet til Rigsarkivet og bedt dem om at finde mit præcise fødselstidspunkt frem … for nu skal Dennis altså lægge mit horoskop.

Jeg refererer meget til “pigen i skoven”, fordi det var hende, der startede min spirituelle rejse, og fordi mine samtaler med hende giver mig så meget inspiration. Men ellers fortæller jeg ikke om hende … hun vil gerne være privat … leve et stille liv. Men nu – for første gang – synes jeg, at jeg vil fortælle lidt om hende, for jeg besøgte hende i fredags.

Hun flyttede ud af skoven for lidt over et år siden. Skoven var blevet mere urolig … mere jagt, mere skovdrift … den var ikke helt den samme, som da jeg boede der.

Hendes søn og svigerdatter havde købt et husmandsted 5-6 km væk, og hun havde en drøm om et bofællesskab med dem og gerne flere. Så hun flyttede ind til dem. Efter et halvt års tid kunne hun dog mærke, at tempoet og forventningerne var forskellige, og nu har hun købt en beboelsesvogn, som er blevet sat op i grundens nordøstlige ende.

Det er et dejligt hjem … 25m² … et lille garderoberum i den ene ende, og så et stort rum, der starter med et køkken, så en spiseplads og til sidst et soveområde … der ligger hun på sengen og kan kigge direkte ud af vinduet og nyde naturen på alle tidspunkter og alle årstider.

Så nu ved du, at pigen i skoven har det godt og nyder livet.

Det er fredag. Klokken er 10:03, og jeg er netop kommet hjem fra min morgentur ved stranden med Snar. En rigtig regnvejrsdag … stemningen ved stranden er mere intens, når det regner. Jeg gik gennem skoven, ud på stranden og ned til “mit sted” … lavede mine øvelser og satte mig ind under den udhængende skov i læ for regnen. Snar botaniserede 100 m den ene vej og 100 m den anden vej, før hun kom og lagde sig ved siden af mig.

Vi sad stille et stykke tid, før vi begav os hjemad. Stemningen sydpå ad skov- og strandstien er rolig … jeg går stille og kigger ned i skovbunden og tankerne tager på langfart, så de kan bringe føde med hjem til intuitionen.

Og jeg får tanken, at jeg skal begynde at fortælle på Facebook, at jeg gerne vil holde foredrag … folk ved det måske ikke. Og jeg holder af at fortælle om mit liv og mine oder.

Og sådan sker der præcis det, der skal ske i livet. Tingene sker, når de skal ske … der er ingen grund til at forcere.

Hvor er jeg glad for at være nået til dette punkt og denne erkendelse i livet.

Se min ode #69. Tillid til livet.

Jeg er på stranden med Snar hver morgen og hver aften. Og netop i denne sommertid er det ekstra dejligt … jeg laver nogle selvkomponerede øvelser, hopper en tur i baljen og sidder med ryggen mod en sten og kigger ud over vandet.

Og i dag på vej tilbage til bilen møder jeg så et ægtepar med et par hunde … hundene var yngre end Snar og ægteparret yngre end mig. Men vi faldt i snak … de var flyttet fra København til Nysted for 4 år siden og arbejdede henholdsvis med omsorg og coaching/spiritualitet.

Og så står vi der på stranden og snakker en halv times tid. De fortalte, at de havde bryllupsdag og var taget til stranden for at nyde nogle timer sammen. Og jeg bliver så inspireret af at høre, hvordan andre mennesker lever livet. Jeg ved ikke, hvad jeg bliver inspireret til … det gør heller ikke noget … bare det, at jeg føler mig løftet, er nok.

Vi skal huske at snakke med hinanden … alle har noget værdifuldt at fortælle.

Jeg har tænkt meget de seneste 2-3 år. Tankerne kommer til mig, og når de er modne, søger jeg ind i mig selv for at se, om der skulle være nogle svar … eller jeg sadler mit rejsetræ for at finde svarene i kosmos.

Jeg gør mig tanker om mig selv for at finde ud af, hvem jeg egentlig er, og for at forstå, hvorfor jeg handler, som jeg gør. Og jeg gør mig tanker om universet, fordi jeg er nysgerrig … hvordan opstod det, hvem styrer det, lever det eller er det dødt, og hvordan hænger alting egentlig sammen?

I følge Martinus er alting levende … også vores klode, vores solsystem og universet … de er vores makrokosmos. Og når vi går den anden vej … så er vi selv makrokosmos i forhold til vores indre organer, der igen er makrokosmos til deres celler og så videre.

Og vores jeg eller ånd er evig … den reinkarnerer blot i nye fysiske kroppe. Og alle jeg’er er en del af skaberen eller guddommen eller kosmos … kald det, hvad du vil … der er ikke et gudsbegreb, som vi lærer i kirken.

Og nu kommer min pointe: Hvis alle jeg’er er en del af den samme enhed, så behøver vi ikke bevæge os så langt væk for at finde svarene … så er svarene indeni os selv. Hvis vi kan finde dem, og hvis vi tør kigge …

Jeg møder mange mennesker, når jeg går på stranden og i skoven, og nogle af dem har et meget tæt forhold til naturen … de nærmest “mærker” den … føler sig som ét med den.

Sådan har jeg aldrig haft det … jeg elsker at opholde mig i naturen, og jeg registrerer træerne, jordbunden, sandet, bølgerne, vinden, lyset og så videre … men jeg opfatter ikke naturen som en levende organisme … indtil for nylig.

Jeg begyndte at lave nogle øvelser, som Kirsten C. lærte mig … bare 10-15 minutter om morgenen på stranden. Så sætter jeg mig og slapper af eller tager en badetur og efter en god halv times tid rejser jeg mig for at gå tilbage til bilen.

Og en dag opdager jeg så, at jeg har lyst til at gå meget langsomt … helst med lukkede øjnene, men det er lidt svært, så jeg går bare stille og roligt og kigger ned i sandet. Og pludselig mærker jeg så naturen … ikke som enkeltdele, træer, sten og vand, men som en helhed en organisme. Det føles nærmest som om, der går en ved siden af mig og lægger en beskyttende arm om min skulder.

Det er så roligt. Trygt. En dejlig fornemmelse. Og fornemmelsen er der hver dag, når jeg går tilbage langs stranden efter at have givet mig selv en stund med ro.

Sikke en masse man kan opleve, hvis man giver sig selv lidt ro og lidt tid 🙂