#179. Forbundet (II)

TID 2025.07.01 14:30:21
RUM 54.772498 12.059823

Jeg oplevede fornemmelsen af at være forbundet
… mærkede forbundetheden …
Følelsen var fyldt … ikke blot med kærlighed og tryghed,
men også med løfter om mere indsigt …
mere forståelse af alting.

Jeg opdagede, at evnen til at mærke forbundetheden
begynder med omsorg.
Omsorg for alle levende væsner …
fra det mindste insekt
til vores nærmeste familie og venner.

Jeg opdagede, at det er, når jeg viser omsorg,
at jeg mærker, at vi hører sammen …
at alting er ét …
og jeg tror, at forbundetheden er næste etape
på min lange rejse.

Jeg begyndte også at forstå,
at alle har lige meget ret til at være her …
fra den lille mariehøne og blomsterne i vores bede …
til fiskene i havet, fuglene over vores hoveder …
og os selv.

Det handler ikke om magt …
ikke om at være den stærke,
men om retten til at leve.
Og jeg måtte erkende,
at hvert eneste levende væsen dybest set
blot kæmper for at håndhæve denne ret:
– At overleve og få lov til at være her.

Dræb ikke bien på dit stuevindue …
træd ikke på sneglen på skovstien …
skyd ikke fasanen og ræven i skovene …
og pin ikke dyrene i dine stalde,
men giv dem et værdigt liv på markerne.

Det er, når vi anerkender
alle levende væseners ret til at være her
og forstår, at de – ligesom vi –
dybest set blot kæmper for at overleve …
at vi bevæger os ind på vejen,
der fører os mod vores længslers mål.

Jeg ser vejen for mig …
undere og indsigt blomstrer på begge sider …
jeg kan plukke alt det, jeg vil …
og således gøre mig klar til at vælge en ny vej,
når denne slutter …

Og en dag er der ikke flere veje …
jeg er nået frem … har lært det, jeg skal.
Jeg står for enden af en simpel grusvej …
frodigheden vælder op overalt,
og jeg spejder forventningsfuldt fremad …
Der i varmedisen tegner sig et omrids …
det kommer langsomt nærmere,
og er dog stadig blot et sitrende fata morgana.

Jeg er frosset til stedet … ved,
at dette er mine ordløse længslers mål … det,
som jeg ubevidst har søgt i tusinde inkarnationer.

Dette væsen er nu helt tæt på mig …
Jeg lukker trygt øjnene,
og i det øjeblik væsenet træder varsomt ind i mig …
oplever jeg en stille eksplosion af fuldkommen lykke.
Med ét ved jeg, hvad det vil sige at være hel …
at være ét med mig selv … og med min sjæl …
… forbundet …

Og husk … det hele starter med omsorg …
og du må gerne begynde nu.