Hele mit liv har jeg ment, at den, der tør vise sine svage sider, er den stærke. Men det kræver en del selvværd at leve op til dette ideal, og jeg må indrømme, at det i et langt arbejdsliv ikke altid har været nemt at holde fanen helt så højt, som den burde holdes.
Men nu, hvor arbejdslivet stort set er et overstået kapitel, og jeg har opdaget, at dagligdagen ikke behøver at være en kamp mod livet, men kan være en kamp med livet eller måske slet ikke nogen kamp … ja, så giver det endnu mere mening at erkende og vise sine svage sider og høste de gevinster, som svagheden bær med sig i rygsækken.
#41. Ode til svagheden
TID 20190608 11:38:39
RUM 54.766209 12.054557
Livet går med at spille forskellige roller.
Vise omgivelserne de versioner af os selv,
som vi tror, de gerne vil se.
Det er helt naturligt … og jeg synes, det er smukt …
i al sin menneskelige svaghed.
Men mange har det dårligt med svagheden.
Føler sig mindre værd.
Føler, at svagheden hindrer dem i at nå
deres fulde potentiale og vise deres sande jeg.
Sådan havde jeg det selv i masser af år.
Men sådan er svagheden slet ikke. Jeg ved det.
Godt hjulpet af alderens ro og selvtillid,
opdagede jeg svaghedens sande væsen,
da jeg lagde vreden fra mig.
For pludselig var den der bare … svagheden altså.
Tidligere frygtede jeg den – forsøgte at holde den nede.
Men nu lå den der bare …
som et blidt, lille væsen midt i mit bryst.
Ikke glad og ikke ked … bare mild, rund og rolig.
Og jeg vænnede mig hurtigt til den.
Jeg kunne mærke, den ville mig det bedste …
og den gav mig ro og glæde indeni.
Men den udstiller også min sårbarhed.
Gør det umuligt at hovere og være arrogant
og byder mig lukke ydmygheden ind.
Og den lærer mig nødvendigheden
af omsorg og næstekærlighed,
og tænk … ja, jeg ved, det lyder mærkeligt …
men den har lagt sig midt på den vej,
jeg har tænkt mig at gå.
Hvis jeg nærmer mig med frygt og fornægtelse,
kommer jeg ikke udenom,
og må fortsat spille mine gamle roller.
Men samler jeg den op og tager den med mig,
leder den mig præcis derhen, hvor jeg gerne vil være.
Så selvom svagheden er en frygtelig modstander,
er den også min bedste ven.
Da jeg lærte at elske den, blev den blød i knæene
og gav mig modet til at kræve det vigtigste i livet:
Retten til at være præcis den, jeg er.