#184. Milliarder af verdensbilleder

TID 2025.09.01 15:42:33
RUM 54.764771 12.052470

Vi synes, vi ved meget og kan meget.
Næsten dagligt forundres vi over
menneskets opfindsomhed
og vores races evne til at afdække og forklare
mysterier, fænomener og naturlove.

Men når det kommer til den ufattelige organisme,
som vi kalder universet eller kosmos,
og som vi opfatter som … ’vores verden’ …
er der ikke meget, som er nagelfast og sikker viden.

Hver dag tikker nye opdagelser og erkendelser ind.
Teknologiske kvantespring
leverer nye og overraskende data,
som vi må bruge årtier på at forstå og forsøge
at passe ind i vores store, fælles verdensbillede.

Og for hvert eneste kvantespring
vokser vores forundring over,
at alt det, vi troede, vi havde en mening om …
viser sig at være endnu mere uforståeligt
og endnu mere fremmedartet end det,
vores vildeste drømme og fantasier viser os?

For at fatte det ufattelige
skal man ofte vende det hele på hovedet
og begynde med det mindst sandsynlige.
Måske er sandheden om universet bare det,
vi hver især ser og opfatter …
– Forstår du, hvad jeg mener?
Min sandhed er det, jeg ser …
og din sandhed det, du ser …

Prøv at tænke tanken:
– Én sandhed pr. levende væsen …
én sandhed pr. øjeblik …
millarder og atter milliarder af sandheder …

Jamen … hvorfor ikke?
Der er jo milliarder af alt andet i universet …
milliarder af stjerner … og planeter
milliarder af solsystemer … og galakser …
milliarder af sorte huller …
milliarder af kilometre … og år … og lysår …
og sikkert milliarder af andre ting,
som vi endnu ikke kender
og langt mindre vil være i stand til at forstå.

Hvorfor ikke også milliarder af verdensbilleder?
Millliarder af sandheder?
Hvorfor ikke? Hvorfor ikke én sandhed pr. individ?

Jeg ved, det er svært at forstå.
Og måske er det, fordi vores udgangspunkt
er denne fysiske livsoplevelse … den fysiske verden.
Det er indlejret så dybt i vores dna,
at den er sand … og ægte …
og vi kan pege på den og mærke den.

Men hvad nu hvis det sande udgangspunkt
er en åndelig tilstand … hvad nu,
hvis alting skal opleves, opfattes og vurderes
af vores evige ’jeg’ … af sjælen …

Måske vil vi så opdage,
at det hele er endnu mere utroligt …
Måske vil det gå op for os, at denne virkelighed,
som vi kan tage fat i og mærke,
og som, vi vil sværge på, er fælles for os alle,
i virkeligheden er tillærte, næsten identiske,
men dog individuelle verdensbilleder,
der varierer fra person til person.

Accepterer vi dette,
har vi ikke anden mulighed end at erkende,
at der slet ikke eksisterer én fælles sandhed …
at universet og alt andet kun eksisterer ét sted …
nemlig i vores egne hoveder …
i vores egen fantasi.

————————————–

Og det er her, du står af … ikke sandt?
Det forstår jeg godt … men det er ikke klogt …
for når man møder det uforståelige,
finder man aldrig svaret,
hvis man søger blandt det, man ved …
nej, man finder det blandt det, man ikke ved …
man finder det i kaos …

Og det er lige præcis der,
vi skal vove os ud … i kaos …
vi skal søge i det, vi for længst har kasseret …
og i det, vi aldrig har mødt …

– Velkommen til nye erkendelser …