Om “#135. Livet i alting”.
Mange sætter spørgsmålstegn ved, om dyr og planter har følelser? Fornemmer de angst eller glæde? Mange vil sige ’nej’ … men ikke jeg. Jeg tror, denne verden har en åndelig side i tillæg til vores fysiske virkelighed.

Og jeg tror, vi mærker denne åndelighed hele tiden, men vi lægger låg på, fordi vi ikke forstår den – ikke kan forklare, hvad der sker. Men intet forsvandt nogensinde, blot fordi der blev lagt låg på.

#135. Livet i alting

TID 2023.06.05 11:23:08
RUM 55.896889 11.657660

Forandringen kom åh så langsomt …
næsten umærkeligt … over måneder …
ja, måske var det ovenikøbet over år.

Jeg fik en øget fornemmelse
af verden omkring mig …
oplevede, jeg begyndte at mærke livets puls …
så ikke bare dyrene, planterne og træerne,
men mærkede livet i dem …
ikke bare deres frygt, sult og længsler,
men også deres glæde og lykkelige stunder.
Det var som om,
livet ville berige mig med erkendelsen af,
at alt levende er følende …
om ikke ligefrem tænkende.

Jeg fornemmer fluernes frygt og fortvivlelse,
når de tapper mod ruden for at finde vejen ud …
og edderkoppens anspændthed,
mens den venter stille i spindet,
som den færdiggjorde, mens jeg lå i dynerne.

Jeg fornemmer blomsternes
glade higen efter solen,
mens de strutter med farverne
og trækker vand op af jorden i store slurke.

Og jeg mærker græssets stille accept af,
at jeg er nødt til at træde på det …
det er, som om det siger:
– Jeg er skabt til at tåle presset …
men tak for din omsorg.

Mine fluesmækkere bliver nu kun brugt,
når jeg skal klø mig selv på ryggen …
og i stedet styrter jeg rundt i stuen
med et syltetøjsglas for at fange fluer og bier
og hjælpe dem tilbage i det fri …
– Flyv ud og nyd livet i den korte tid,
som I er blevet tildelt på denne planet,
siger jeg til dem.

På mine ture i skoven
undgår jeg omhyggeligt at træde på snegle,
og jeg roser blomsterne,
når de viser sig i deres smukkeste flor,
og jeg beder dem om at passe på sig selv …
hvis en blomst ellers kan det.

Jeg ved, hvad du tænker …
– Alle disse fornemmelser …
det kunne jo også bare være noget,
du bilder dig ind.

– Og det har du da fuldstændig ret i …
men så vil jeg spørge dig:
– Gør det nogen forskel?