ULENDORF | Oder, kunstprint, foredrag & oplæsninger

Det vigtigste er bare at være her.

Jeg begyndte at skrive oder, fordi jeg måtte finde min mission … meningen med mit liv på denne planet. Allerede i den første ode fik jeg svaret: Det vigtigste er bare at være her.

Og gang på gang … når jeg skriver og skriver for at blive klogere og finde meningen med alting … fortæller mine oder mig, at det er livsoplevelsen, det handler om … det vigtigste er bare at være her.

Øv. Jeg har ikke lyst til bare at være her.

22. marts 202028. marts 2020

#61. Et værelse i Mesozoikum

Jeg havde brug for fred og ro … et sted at trække mig tilbage … et sted, jeg kunne være mig selv. Jeg havde ikke lyst til at give mig hen til meditation … for mig er det en følelse af, at lade sig føre ”intet-sted-hen”.

Læs videre “#61. Et værelse i Mesozoikum”

20. marts 202021. marts 2020

#60. Ode til nomaden

Lige bortset fra én gang … har jeg flyttet hvert femte år eller før … hele mit liv. Og jeg har altid blot anset mig selv for at være rastløs. Men endnu en gang tror jeg, at mine oder har gjort mig klogere …

Læs videre “#60. Ode til nomaden”

15. marts 202029. marts 2020

#59. Ode til nærværet

Jeg bliver så træt af diskussioner og samtaler, hvor alle har så travlt med at fortælle om sig selv, at de slet ikke har tid til at lytte … endsige reflektere over og prøve at forstå andres udtalelser.

Læs videre “#59. Ode til nærværet”

5. marts 20207. marts 2020

#58. Rejsen hjem

Jeg havde kun titlen på denne ode … vidste ikke, hvad jeg ville sige med den. Så jeg skrev den på gefühlen. Først flere dage efter fandt jeg pointen … jeg tror, at min livslange kamp har været en søgen efter tryghed. Behovet for en dag at kunne læne mig tilbage og føle mig fuldkommen tryg. Er det dybest set ikke derfor, vi gør alt, hvad vi gør?

Læs videre “#58. Rejsen hjem”

29. januar 202017. februar 2020

#57. Mit liv i mol

Fire år efter min pension og godt to år efter mit nye liv begyndte, følte jeg, at det måtte være tid til at høste frugterne af min indsats. Jeg tænkte … nu viser livet snart sin gavmildhed.

Læs videre “#57. Mit liv i mol”

4. januar 202017. februar 2020

#56. Ingenting

Jeg har altid troet, at jeg var noget særligt … udset til succes. I masser af år kæmpede jeg for at nå det, og selvom miraklet udeblev, prøvede jeg at holde håbet i live.

Læs videre “#56. Ingenting”