Om “#171. Om at være tro mod sig selv”.
Det er, når vi er tro mod os selv … når vi lader os lede af vores allerdybeste følelser og fornemmelser, at vi opdager, at livet giver mening. Fx. menneskene i filmen “Den største, lille gård” eller Maria Montessori i filmen ”Den moderne kvinde”. De arbejder for …
… noget, som de tror på, og de mærker anerkendelsen og fyldestgørelsen i kaldet … en fyldestgørelse, som vi kun mærker, når vores handlinger er tro mod vores inderste følelser. Det er den anerkendelse og fyldestgørelse, som skal være vores ledestjerne i livet … det er den, der fortæller os, om vi gør ret eller forkert.
#171. Om at være tro mod sig selv
TID 2024.12.04 13:29:55
RUM 54.771429 12.059142
Vi mærker, når mennesker er autentiske.
Vi fornemmer deres indre styrke …
og mærker, de er tro mod sig selv …
i overensstemmelse med deres indre værdier.
De ser vejen for sig …
lige så klart som skibet på vej ud af havnen …
rød om bagbord og grøn om styrbord.
De ignorer ydre omstændigheder, normer
og autoriteter og er aldrig i tvivl om kursen.
For de mærker den dybt indeni …
og de er blevet givet modet til at følge den.
Når jeg møder disse mennesker, mærker jeg,
at det er sådan, jeg ønsker min vej skal være …
og det er der, min kurs skal lægges.
Sådan et liv er præget af enkelthed …
og det er præcis det, jeg vil … præcis det, jeg har søgt,
siden jeg første gang drog afsted
for at finde min mission.
Jeg vil det enkle liv …
jeg vil lære at hente svarene dybt i mit indre …
og forbinde mit jeg med den evige visdom …
den, der strækker sig tilbage til de første tider …
den, der rummer alt det,
jeg endnu ikke ved, at jeg ved.
Og jeg vil lade mig overbevise om,
at der er ingen lærer, guru eller mester …
Jeg er selv mesteren, guruen og læreren på én gang …
ja, selv eleven og den studerende …
jeg er det hele … jeg er alt.
Jeg er også fejltagelserne … og dem vil jeg også …
og jeg vil kampene og de hårde tider lige så meget,
som jeg vil beruselsen, når alting lykkes,
og glæden ved at være med mennesker,
der ønsker at være i livet på samme måde.
Jeg fornemmer, at vejen ligger og venter på mig …
og det har den gjort lige siden,
jeg åbnede øjnene til denne forunderlige verden.
Den er bestrøet med inspiration og ressourcer,
og er jeg blot en smule opmærksom,
vil jeg her finde modet til selvransagelse,
styrken til at klare modgang,
klarsynet til at vælge rigtigt,
og glæden til at fejre sejrene …
i hvert eneste af mine skridt.
Lyder det enkelt?
Det er fordi, det er enkelt!
Det er, når vi er tro mod os selv …
når vi lader os lede
af vores allerdybeste følelser og fornemmelser,
modstår tomme løfter og ikke lader os forlede …
at livets enkelthed og fulde mening
folder sig ud for vores øjne,
og vi mærker fyldestgørelsen i vores indre.
Da indser vi, at selvom vejen ventede os,
så er meningen med livet ikke noget, som er,
men noget vi skaber, mens vi går.
Og evnen til at være tro mod os selv
er ikke noget, vi får … men noget, vi vælger …
noget, vi er nødt til at kæmpe for.
