Baggrund

Jeg bliver så træt af diskussioner og samtaler, hvor alle har så travlt med at fortælle om sig selv, at de slet ikke har tid til at lytte … endsige reflektere over og prøve at forstå andres udtalelser.

Når jeg kigger rundt i kredsen, ser jeg folk på spring for at finde et hul i ordstrømmen, de kan udnytte og bryde ind … og jeg tænker: Vi må blive bedre til at lytte … for den andens skyld, men mest af alt for vores egen.

#59. Ode til nærværet

TID 2020.03.15 17:04:17
RUM 54.773082 12.051939

Nærværet er den indre stilhed.
Nærværet er fokus og opmærksomhed,
og på mange måder også kærlighed.
For dit nærvær er den største gave,
du kan give et andet menneske.
Det er et lille stykke af dit liv, som du aldrig får igen …
det forsvinder i vinden som et kalenderblad,
og er derfor … både uvurderligt og værdsat.

Dit nærvær kan gøre en verden til forskel
for et andet menneske.
At føle sig hørt. At være i centrum.
At få lov til at fortælle om livets fortrædeligheder
til én, der gider lytte …
det har vi allesammen brug for … indimellem …
ikke sandt?

Men selvom nærværet på det nærmeste
materialiserer sig som ”en god gerning” – en tjeneste,
så er der langt mere i det …

I dine gyldne øjeblikke … de øjeblikke,
hvor du mestrer nærværet og gavmildt øser af det,
føler du dig solidt funderet i livet.
Dit selvværd er højt og i ro,
og det er ganske omkostningsløst
– ja, ovenikøbet berigende for dig –
at rette fokus mod din samtalepartner.

Det er i disse øjeblikke, du ydmygt erkender,
at det er i samværet med andre
og i deres fortællinger,
du finder inspiration til at håndtere livet.
Og jo mere intenst du, du lytter …
jo mere nærværende, du er …
jo mere inspiration får du tilbage.

Men du kan også være nærværende med dig selv.
Vi kalder det … at være i nu’et.
Nu’et er der, hvor du ikke fortryder fortiden
og ikke bekymrer dig om fremtiden …
nu’et er der, hvor du bare er.

Jeg har aldrig brudt mig særligt om nu’et …
mest fordi jeg ikke kan finde ud af at være der.
Jeg er altid på vej … har altid tanker om,
hvordan jeg skal få mest muligt ud af fremtiden …
og så er det svært at være i nu’et.

Men forleden blev jeg klogere …
jeg skænkede en god ven mit nærvær …
og i løbet af samtalen gik det op for mig,
at jeg til min overraskelse trives fantastisk i nu’et.

Mine nu’er er bare ikke stille og lykkelige.
Mine nu’er er skabende øjeblikke …
de øjeblikke, hvor jeg går ind i mig selv
for at opleve og beskrive …
ja … i virkeligheden de øjeblikke,
hvor jeg skriver mine oder.

Og sådan bliver jeg stille og roligt
lidt klogere på mig selv og på livet …
bare fordi forsynet lagde nysgerrighed
og lysten til at søge, erkende og forstå på den vej,
som jeg valgte at følge gennem livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *