Om “#191. Ingen genveje”.
Jeg leder efter et sted i livet, som er svært at beskrive. Men jeg kan fornemme det … forestille mig det og mærke, hvordan det vil føles at være der. Den største følelse på det sted er ’balance’ … alting er i balance … og jeg er i fuldkommen ro …
… fyldt med kærlighed, accept og tilgivelse. Og jeg tror, det er, når jeg kommer dertil, at det åndelige univers vil begynde at vise mig de sandheder, som jeg har længtes efter hele livet.
#191. Ingen genveje
TID 2026.01.12 10:13:15
RUM 55.892504 11.660939
Livet interesserer mig ikke.
Det almindelige hverdagsliv, der bare går og går,
interesserer mig ikke.
Jeg har ingen interesser … ingen hobbies …
går aldrig til fodboldkamp og sjældent i biografen.
Det virker som spild af tid for mig …
som om det tager tid fra vigtigere ting i livet …
men hvad er det for ting?
Lad mig forsøge at forklare det …
Jeg fornemmer, at livsessencen er en væren …
en evig og åndelig væren,
der er tilstede overalt i universet.
Den er også til stede indeni os
– indeni alle levende væsner.
Den er det oprindelige mig …
det evige og åndelige mig …
det væsen, som jeg er og altid har været.
Og den er det væsen, som jeg vil være,
når jeg forlader min fysiske krop
for at indfri min dybeste længsel
og forener mig med livsessencen …
med denne væren.
Mit højeste ønske, mens jeg er her på jorden,
er at fornemme min forbundethed til denne væren …
jeg vil lade mig falde bagover og drukne i den …
jeg vil kaste mig ud fra de højeste klipper og erkende,
at livsessencen er selve faldet … et evigt fald,
der til stadighed forandrer sig og viser mig,
hvad alting handler om.
Alt hvad jeg foretager mig her på jorden
er fokuseret på at nå det mål …
mærke denne forbundethed.
Jeg søger inspiration hos alle, jeg møder …
leder efter nye måder at øge min modtagelighed.
Jeg skræller alt væk, som forstyrrer min evne
til at skabe ro i mig selv … for jeg ved,
jeg skal leve i stilhed og årvågenhed
for at nå mit mål.
Selvom jeg kan forestille mig og fornemme
følelsen af at være forbundet
og indhyllet i denne væren,
kan jeg ikke opsøge den.
Den skal komme til mig … og det gør den …
den kommer til mig hele tiden … er der altid.
Men for at være i stand til at mærke den
skal jeg være i en tilstand af ro og afklarethed …
jeg skal leve i fred, kærlighed og tilgivelse
med mig selv og mine omgivelser.
Der er ingen genveje … ingen huller i hegnet,
og ingen steder, hvor gærdet er lavt.
Jeg kan ikke gøre andet end at forsage
min vrede, min selvretfærdighed
og min lyst til at fordømme og irettesætte.
Og det er så svært …
det er så svært, at jeg ofte må tage en pause
og er på nippet til at give op og erkende,
at jeg ikke er bedre end som så …
at jeg ikke kommer længere end hertil.
Men forstår du nu, hvorfor jeg er
så omhyggelig med at bruge min tid rigtigt
og ikke spilde kræfter på ligegyldigheder?
– Jeg er på en rejse for at lære at blive den,
jeg skal være.
Og det er først, når jeg kommer dertil,
at det, som jeg har længtes efter hele livet,
langsomt vil blive åbenbaret for mig.
– Der er ingen genveje …