Baggrund

Om “#150. Kongeoden”.
Jønne bad mig om at skrive en ode om ham, når han var død. Det lovede jeg. Men jeg besluttede efterfølgende, at han skulle have den, mens han levede … jeg ville læse den for ham. Og vi aftalte et besøg.

Og mens jeg tænkte over det, fik jeg et pludseligt indfald … oden skulle hedde “Kongeoden.” Jeg blev lidt forbløffet over tanken … “Kongeoden” … det passer da ikke på Jønne og så alligevel. Jønne var jo en konge … i sit eget lille kongerige på nogle få hundrede kvadratmetre der på Corselitzevej.
Jeg forestillede mig mit besøg, og jeg hørte mig selv forklare Jønne odens navn. Han ville kigge på mig med et eftertænksomt glimt i øjet … lidt efter ville han smile og udbryde: “Selvfølgelig, det er da det, den skal hedde”.
Jønne døde aftenen før mit besøg.

#150. Kongeoden

TID 2024.02.05 09:48:24
RUM 54.763889 12.003056

Der ligger en mand og sover til middag
under et træ i Corselitze Have.

Der står en mand på Østersøens skrænt
og spiller på et flygelhorn
’I skovens dybe, stille ro’.
Så griber han sit medbragte stemmejern
for at forvandle en høj træstub til en havfrue,
der skuer over havet og kigger helt til Baltikum.

Der sidder en mand på en bænk ved lysthuset,
hvor den gamle general drak kaffe og konverserede …
men denne mand spiller harmonika
og snakker med turister, hvis de har lyst.

Der kommer en mand med en rumsterstav og filthat …
alle kigger og smiler og glæder sig over ham,
der gør livet lidt sjovere for os andre,
når muligheden sig byder.

Der sidder en mand på en skammel …
han spiller, danser og snakker kaudervælsk
med grinende børn fra Polen
i feriekolonien ved Tunderup Strand.

Der går en mand på stranden hele dagen …
ikke en trevl har han på og tissemanden dingler …
han finder sjove sten og stumper af træ,
som han tager med hjem
og forvandler til hjemmelavet kunst,
som han udstiller i sit lille galleri …
som han i øvrigt kalder ’Gaaaaleriet’.

Der sidder tre mand på en lille scene …
en gammel skurvogn i en beskeden have …
den ene er ham, der også går nøgen på stranden
og tager middagslur under godsets ege …
nu sidder han og musicerer med to kumpaner,
mens naboerne snakker, drikker kaffe og lytter.

En mand spiller klaver i den lavloftede stue …
mange vil synes, at der mangler nogle toner …
men det generer ikke vores mand …
hverken, at de synes det, eller at de mangler.

Der sidder en mand og spiser pølsemad
med tomat og agurk …
han nyder det enkle måltid og tænker:
– Livet er nu godt.

Der sidder en mand
blandt blomstrende buske og blomsterflor …
blandt vimsende småfugle og hoppende tudser.
– Hvis jeg troede, der var en gud
ville jeg rose ham for hans store skaberevne,
hvisker han stille for sig selv.

Der sidder en mand ved ’slottets’ vestlige gavl …
han spiller godnatsang for aftensolen …
han vil nemlig være sikker på,
at den husker at gå i seng.

Hans navn er Jønne, og hans titel er ’konge’ …
hans rige dog noget mindre end
både Frederiks, Carl Gustavs og Haralds …
blot nogle få hundrede kvadratmetre.
Men det gør ham ikke så meget …
han er aldrig gået op i størrelser …
hverken når det handler om publikum,
kunst eller den, der dingler …

Og derfor er Jønne en lykkelig konge,
og selvom hans undersåtter mestendels
stammer fra dyre- og planterigerne,
så nyder han deres hengivenhed
og betaler tilbage med
taknemmelighed, mildhed og glæde …

Glæde ved at være i livet præcis der, hvor han er …
der, hvor livet giver allermest mening,
og der, hvor han er til gavn og glæde
for de fleste og for sig selv.

17 kommentarer til “#150. Kongeoden”

  1. Det er SÅ fint ramt – man ser Jønne for sig, sprællevende, elskende livet, verden og naturen. Sådan vil jeg huske ham!
    Det må være blevet noget sjovere oppe i himlen, efter at de har fået Jønne derop. Men han vil blive savnet hernede.😢

  2. Hvor er det fint, Carsten. Jeg kan høre hans stemme, når jeg læser din tekst. Men hvor er jeg ked af, at Jønne er væk. Sidst jeg talte med ham, var han så glad for, at musikken levede videre i nogle børn, der slet ikke var hans. Nu lever han videre i mig, selv om jeg kun var det i de øjeblikke, hvor hans levende øjne og gode historier, fik mig. Sikke et aftryk!

  3. Et billede, så smukt,
    du har malet med ord,
    af et elsket Menneske,
    med stort M.
    En svanesang så fin
    som bølgens hvide skum
    og sandets hvislen
    når foden sættes ned.
    Det aftryk
    Kongen har efterladt
    forsvinder ikke fra dit hjerte
    som fodsporene
    i sandet gør
    efter havets kys.
    En engelvinges berøring
    skal lyse det hjerte op
    og bringe dig trøst.

    Kondolerer 💔

  4. Så smukt og nært
    Så rørende kært
    Den kære sjæl
    Noget helt speciel
    Med dybde og varme
    Og masser af charme.
    Tak Carsten
    Nu er der sjovere blandt englene. ❤️🙏🏻

  5. Fint skrevet, om et helt særligt menneske der har vist hvor enkelt livet kan være 🌟⚘
    Kondolerer.

  6. Så smukt skrevet Carsten. Vi sagde farvel til Jørgen i søndags men vi vil huske ham med dine fine ord. Vi har spillet og hygget os med Jørgen i mere end 30 år så det blir et stort savn.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *