Om “#104. Derfor …”.
Det er vigtigt for mig, at du forstĂĄr, hvorfor jeg skriver mine oder. Jeg gør det af nødvendighed. Jeg gør det, fordi jeg ikke har lyst til at forlade denne jord uden at forstĂĄ, hvorfor jeg blev placeret her for over 70 ĂĄr siden. Hvad skulle jeg her? Hvordan fĂĄr jeg disse mange ĂĄr til at synes bare en lille smule meningsfulde? Og … ikke mindst: Hvad skal jeg nu? LIGE NU !? Læs videre “#104. Derfor …”
Om “#103. Ode til en stærk kvinde”.
Hun bor i et andet land. Jeg kendte hende ikke. Hun materialiserede sig for mig pĂĄ de sociale medier. Og … hun overraskede mig … hun viste mig og alle andre, hvordan man bliver et rigtigt menneske … hvordan man ĂĄbner sig og med ærlig nysgerrighed opnĂĄr større forstĂĄelse og mindre fordømmelse. Et lysende eksempel til inspiration for os andre. Læs videre “#103. Ode til en stærk kvinde”
Om “#102. A World Prayer”.
Kan vi stoppe krigen med tankens kraft? Videnskaben vil ryste pĂĄ hovedet – nogle overbærende andre hĂĄnligt – og sige: ’Selvfølgelig kan man ikke det’. Næh, mĂĄske ikke, tænker jeg. Men selv naturvidenskaben mĂĄ vel indrømme, at der er mere den ikke ved, end den ved. SĂĄ … hvorfor ikke prøve? Læs videre “#102. A World Prayer”
Om “#101. Jeg er tvivleren”.
NĂĄr man begynder at interessere sig for det spirituelle, kommer man pĂĄ et tidspunkt forbi Gud. Det gjorde jeg ogsĂĄ, og jeg blev et par ĂĄr. Nu er jeg imidlertid pĂĄ vej væk igen … tro skal ikke bare være rart og trygt … det skal ogsĂĄ være sandsynligt, logisk og fornuftigt, og sĂĄdan ser jeg ikke troen lige nu. Læs videre “#101. Jeg er tvivleren”
Om “#100. Oder om alting”.
SĂĄ nĂĄede jeg det magiske tal … ethundrede oder. Ikke at det er et mĂĄl i sig selv, men en milepæl … jo, det er det. Hver eneste ode er skabt af en tanke …. mĂĄske endda en lille bitte tanke … en smule undren … lidt frustration … eller mĂĄske vrede. Læs videre “#100. Oder om alting”
Om “#99. Om at sejle med vinden”.
Én ting er sikkert … der sker ikke noget nyt, hvis du bliver ved med at gøre det, du altid har gjort. Jeg styrede og kontrollerede mit liv, fordi jeg var overbevist om, at det var den eneste mĂĄde at komme derhen, hvor jeg gerne ville. Læs videre “#99. Om at sejle med vinden”
