Om “#92. Tro”.
Marcel er på banen igen med nye og provokerende tanker … denne gang om det at tro. ’Indrøm det’ sagde han til mig. ’Du er ikke altid sikker på, at der er nogen i den anden ende, når du beder til Gud’. Læs videre “#92. Tro”
Om “#90. Jeg er … kosmos”.
Mange mener, at vi alle er en del af guddommen … eller skaberen … eller altet. Kald det, hvad du vil … det er det samme, vi taler om. Hvis det er tilfældet, så er vi jo altvidende, altfavnende, altmagtfulde … men sådan er det jo ikke. Hvordan er det så? Læs videre “#90. Jeg er … kosmos”
Om “#81. Ode til bønnen”.
Hjælper det at bede til Gud? Er der overhovedet nogen, der lytter? Hvordan ved man, om man får hjælp, eller om det er livets tilfældigheder, der pludselig arter sig vel? Læs videre “#81. Ode til bønnen”
Om “#78. Det levende univers”.
I denne periode kredsede mine tanker meget om universet. Om skaberen. Eller om Gud – som nogle ville sige. Og mine tanker førte samme sted hen og styrkede min overbevisning om, at der findes én bevidsthed – én kraft, der skabte det hele. Læs videre “#78. Det levende univers”
Om “#77. Sandheden … hele sandheden”.
Hvis Jesus tilpassede sine fortællinger, så datidens mennesker kunne forstå ham … hvad får så os til at tro, at Martinus ikke gjorde det samme, da han fortalte os om ’meningen med alting’ i sine mange bøger og foredrag? Læs videre “#77. Sandheden … hele sandheden”
Om “#74. … og ud af mørket”.
Martinus fortæller, at vores skæbne ligger fast i de store linjer. Det støder min sunde fornuft, som jeg til tider har svært ved at tøjle. Jeg mener … hvis alle levende væsners skæbne er fastlagt og dermed styret … altså … hvordan kan man det? Eksisterer der en stor guddommelig logistik afdeling? Læs videre “#74. … og ud af mørket”
