Jeg har oplevet noget ganske enestående. Nogle vil måske synes, det er trivielt og hverdagsagtigt. Naivt og ligegyldigt … men det synes jeg ikke. Jeg har lagt min vrede fra mig … og ved du hvad? Læs videre “#40. Jeg var vreden”
Det virker som om nogle mennesker har ganske nemt ved at finde lykken og mærke glæden. Sådan har jeg aldrig haft det. Selvfølgelig har der været glade og sjove stunder indimellem, men … du ved … sådan sorgløs og glad helt ind i hjertet … det har jeg aldrig prøvet. Læs videre “#39. Ode til lykken”
Man skal ikke have læst ret mange af mine oder for at vide, at jeg ikke er noget lykkeligt menneske. Jeg vil dog ikke kalde mig selv “ulykkelig” … men den der grundlæggende fornemmelse af lykke, som jeg tror eksisterer … er det ikke lykkedes mig at finde … Læs videre “#38. Ode til anerkendelse”
Da jeg først én gang havde rejst i kosmos, fik jeg smag for mere. Og selvom træer er langt mere tålmodige end mennesker, kunne jeg mærke, at mit rejsetræ på kanten af Østersøen glædede sig over at se mig og hunden Snar, da vi nærmede os fra syd. Læs videre “#37. Den 2. rejse”
Det har nok ikke undgået din opmærksomhed, at jeg indimellem har det svært med den ydre verden – mine medmennesker. Ikke med de mennesker, jeg møder, men med den store flok, som jeg ikke kender og ikke møder. Derfor har jeg med jævnlige mellemrum tanker om … Læs videre “#36. Ode til den ydre verden”
Det virker, som om livskvaliteten på vores plejehjem har været støt faldende gennem de seneste mange år. Ikke på grund af personalet, men fordi vores politikere stadig ser besparelser som vejen til mere effektivitet. Hvor tåbelige har disse politikere egentlig lov at være? Læs videre “#35. Marcel på plejehjem”