Om “#78. Det levende univers”.
I denne periode kredsede mine tanker meget om universet. Om skaberen. Eller om Gud – som nogle ville sige. Og mine tanker førte samme sted hen og styrkede min overbevisning om, at der findes én bevidsthed – én kraft, der skabte det hele. Continue reading “#78. Det levende univers”
Om “#77. Sandheden … hele sandheden”.
Hvis Jesus tilpassede sine fortællinger, så datidens mennesker kunne forstå ham … hvad får så os til at tro, at Martinus ikke gjorde det samme, da han fortalte os om ’meningen med alting’ i sine mange bøger og foredrag? Continue reading “#77. Sandheden … hele sandheden”
Om “#76. Rorgængeren”.
Vi kastes ud i livet … uden den ringeste erfaring eller idé om, hvad vi skal gøre for at slippe bedst muligt igennem det. Og vi gør vores bedste hele vejen igennem … men er det nok? Er det nok til at føle, at vi var her af en grund … med et formål? Continue reading “#76. Rorgængeren”
Om “#75. Mens vi venter på … livet”.
Hvis du ønsker forandring i livet, må du handle. Jeg ønskede forandring, så jeg begyndte at gøre plads til den. Jeg planlagde min tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og skruede ned for så mange forpligtelser som muligt … alt imens jeg syslede med ting, som gav mening og glæde. Continue reading “#75. Mens vi venter på … livet”
Om “#74. … og ud af mørket”.
Martinus fortæller, at vores skæbne ligger fast i de store linjer. Det støder min sunde fornuft, som jeg til tider har svært ved at tøjle. Jeg mener … hvis alle levende væsners skæbne er fastlagt og dermed styret … altså … hvordan kan man det? Eksisterer der en stor guddommelig logistik afdeling? Continue reading “#74. … og ud af mørket”
Om “#73. Ode til alderen”.
Jeg vidste allerede tidligt, at jeg skulle skrive en ode om alderen. For at sætte noget i gang – lave lidt research … besluttede jeg, at jeg ikke havde nogen alder. Jeg ville se, om det påvirkede mit liv. Det gjorde det ikke … for jeg levede aldrig op til præmissen … tog aldrig mit eget løfte rigtigt alvorligt. Og tankerne kredsede aldrig om emnet, som de skal, for at jeg en dag kan sætte mig og skrive … så oden blev aldrig skrevet. Continue reading “#73. Ode til alderen”
