Nu skal jeg lære Nielstrup at kende

Det er det helt rigtige tidspunkt at flytte på … maj måned. Der ligger en hel sommer foran mig, så jeg og dyrene kan udforske området, og jeg og Marley kan finde de ture, som vi vil tage ud på.

Vores faste morgentur er indtil videre turen gennem skoven og ned til vandet. Det tager omkring 20 minutter at gå derned, så med lidt badning, søgning efter godbidder og gnaske grene, tager turen i alt en lille time.

Det er sådan, jeg forestillede mig mit nye liv, da jeg besluttede at flytte fra Odsherred … masser af god ensomhed … masser af ro og dejlig natur … jeg tror, det er sådan,  jeg skaber ro indeni og finder en måde at være i livet på, der giver mening.

Og så er der jo mit netværk hernede, og mine nye naboer … William, der bor i den anden ende af dobbelthuset … Annette og Stine, der driver den spirituelle Nielstrupgård 300 m væk, og Anne og René, der bebor et helt dobbelthus 200 m den anden vej. Jeg ser frem til at lære dem alle nærmere at kende hen ad vejen.

Og tjek lige Annettes og Stines Sjælsfestival, der holdes på Nielstrupgård 20.-21. juni 2026 … måske var det noget for jer at komme og kigge. Og så kan I jo altid kigge ind til mig ved samme lejlighed ❤️.

← Se alle blogindlæg

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *