Hvorfor befinder jeg mig i dette limbo?
Ingen vægge at læne sig op af …
intet loft … bare uendelig himmel …
knapt et gulv at gå på.
Ingen fornemmelse af, hvad jeg skal gøre.
Ingen lyst til at gøre noget som helst.
Ingen ide om, hvad der skal ske.
Men dog en klar fornemmelse af,
at der er en læring i dette …
noget vil ske … noget er på vej.
Og derfor spørger jeg heller ikke den eneste,
der kan svare: Hvorfor dette limbo?
For jeg ved, det eneste svar, jeg vil få, er stilhed …
måske en lille tanke, der siger ‘tålmodighed’ …
og hvis jeg er heldig … et lille smil.