Guds modus operandi

Jeg blev angrebet af en ondskabsfuld og formodentlig psykisk syg person, og et år af mit liv blev ødelagt. Jeg bad Gud om hjælp til at håndtere situationen … hjælp til ikke at blive så voldsomt påvirket af den. Jeg fik ingen hjælp … eller jeg MÆRKEDE ikke, at jeg fik hjælp. Og det lykkedes mig ikke at håndtere situationen godt og få mit liv fuldt og helt tilbage.

Vi kan sammenligne det med verdenssituationen … der er utallige steder og situationer, hvor Guds hjælp ville gøre underværker … Ukraine, Gaza, Afrika, Iran … ja, selv USA har hårdt brug for Guds hjælp. Men … INGEN får den.

Jeg hørte præsten sige, at Gud ikke blander sig, fordi hans indblanding ville koste os vor frihed. Det argument køber jeg … hvis Gud blander sig og overruler menneskers beslutninger og handlinger, har vi ikke længere vores frihed. Jeg vil ikke begynde at teoretisere over konsekvenserne af dette, men jeg kan forestille mig, at de er voldsomme … de vil for altid forandre menneskets udvikling.

Men … så er der ét spørgsmål, som jeg bliver nødt til at stille: Hvis Gud ikke blander sig, hvorfor beder vi så til ham?

Og ja ja … jeg ved, at modargumentet er, at Gud blander sig, men på umærkelig vis for ikke at påvirke vores udviklingsmuligheder.
Men så er der stadig ét spørgsmål tilbage: Køber du den forklaring, eller køber du den ikke?

← Se alle blogindlæg

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *