Syv taoistiske øvelser

Taoismens vigtigste mål er at leve i harmoni med Tao (道), som betyder ‘vejen’ eller ‘strømmen’. Tao repræsenterer det naturlige, uforanderlige princip, der gennemsyrer alt i universet. Målet er at opnå en forbundethed med den naturlige orden og dermed finde indre fred, balance og spontanitet.
Tao er det begreb, som jeg igennem min spirituelle rejse har valgt at kalde en ‘væren’ … ‘universets åndelige væren’.

Centralt i taoismen:

  • Wu Wei (無為): At handle uden tvang, i overensstemmelse med den naturlige strøm.
  • Enhed med naturen: At leve i overensstemmelse med naturens love og cyklusser.
  • Indre ro og enkelhed: At reducere komplikationer og finde fred i det enkle.

Praktisk filosofi
Taoismen opfordrer til at slippe modstand, lade tingene ske naturligt og finde balance i livet. Det handler om at være, snarere end at stræbe.

Syv praktiske øvelser
Her syv øvelser, som vil bringe dig nærmere dit mål. Koncentrer dig om én øvelse ad gangen. Fokuser på en øvelse i en uge eller så længe, som du føler, det er rigtigt. Tilføj så den næste … det handler ikke om en dramatisk livsstilsændring, men om ændring af indgroede vaner. Det skal ikke gå hurtigt … det skal gå langsomt.

  1. Vær til stede. Vær i nuet. Denne øvelse styrker din opmærksomhed.
  2. Giv slip på dine tanker … vær ikke en slave af dem. Du er ikke dine tanker … du er bevidstheden, der betragter dine tanker
  3. Accepter de ting, som er. Denne øvelse mindsker din anspændthed.
  4. Døm ikke. Du skal lære at betragte uden at dømme. Denne øvelse styrker din opfattelsesevne.
  5. Træn ensomheden. Lær at føle dig godt tilpas med din indre fred, og lær at klare dig uden ydre stimuli. Denne øvelse opbygger indre styrke.
  6. Vær taknemmelig. Træn dig op til at fokusere på det, der er godt i stedet for det, der er dårligt. Denne øvelse skifter dit perspektiv.
  7. Bevidst handling. Reager ikke ud fra vaner, men vælg bevidst hvordan du vil reagere på det, der sker. Denne øvelse flytter kontrollen tilbage til dig.

Ovenstående er blandede erfaringer og tanker fra min spirituelle rejse kombineret med inspiration fra videoer om taoismen. Hvis du vil have beskrevet de syv øvelser mere detaljeret, kan du se denne video.

Jeg er ikke typen, der følger et sæt retningslinjer som disse, men alle øvelserne taler til mig og virker logiske. Så jeg vil se, hvad der sker, når jeg begynder at fokusere lidt på dem hen ad vejen.

← Se alle blogindlæg

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *