Jeg tror … at universets grundelement er en væren. Ikke en bevidsthed, der overvejer og styrer, men en stille væren, der alene i kraft af sin tilstedeværelse understøtter alt liv i universet med hjælp fra en række universelle, åndelige lovmæssigheder … ganske ligesom de fysiske lovmæssigheder, vi kender så godt … tyngdekraften, loven om massetiltrækning, osv. Det, som jeg kalder en væren, ligner på mange måder det, som kaldes Dao (vejen) i Taoismen.
Jeg tror, at alle fysiske væsner har en kerne af denne åndelige væren … en evig sjæl, om du vil. Denne kerne skaber en længsel efter den samhørighed og kærlighed, som vi ubevidst ved er den universelle værens natur, og denne længsel giver os en fornemmelse af, at vi er en del af alting … at alting er forbundet.
Nogle vil mene, at denne væren er Gud, men der er jeg helt uenig. For Gud er i de flestes opfattelse en personlig gud – en slags coach, der kan påkaldes gennem bøn, og som hjælper og støtter os, når vi beder om det. Sådan er den universelle væren slet ikke. Den universelle væren tager sig af de store linjer … den ER bare … og ved hjælp af de åndelige såvel som de fysiske lovmæssigheder, sørger den for, at universet understøtter liv, og at dette liv får mulighed for at eksistere og udvikle sig under de rette betingelser.
Men hvad er det så, vi fornemmer, når vi henvender os til det, som vi kalder Gud? Jeg tror, at bønnens vigtigste funktion er, at vi gør nogle ting klart for os selv … vi gør status på vores velbefindende … opremser vores behov, ønsker og problemer … det i sig selv er en væsentlig funktion. Så når vi beder til Gud, sender vi i virkeligheden blot en bøn til os selv, og den klarhed, som bønnen giver, hjælper os med at navigere i verden.
Men samtidig sker der det, at denne bøn sender nogle signaler ud, som bliver opfattet af universet og behandlet via de omtalte åndelige lovmæssigheder … det kunne fx. være det, som mange kalder karma … man får det tilbage, som man sender ud. Jeg tror også, at det man kalder synkronisitet – altså uforklarlige sammenfald af hændelser – er et udtryk for en åndelig lovmæssighed, som vi endnu ikke forstår.
Ja, jeg er gyngende grund … jeg ved det. For jeg har intet til at underbygge alle disse tanker med. De er blot tanker, som jeg skaber, når jeg oplever verden. Og jeg er helt på det rene med, at intet menneske – og slet ikke jeg – vil være i stand til at forklare kosmos … men det giver mig et meningsfuldt liv at forsøge. Dog må jeg indrømme, at jeg tror, at den endelige indvielse – hvis den kommer – vil være af følelsesmæssig art … jeg tror, kosmos skal forstås via følelser og intuition … ikke via intelligens.
Så jeg ønsker dig held og lykke med dette projekt. Der er kun én vej, og det er at åbne sig og tage alting ind … mærk efter … og tag så endnu mere ind.