Der er jo ingen af os, der dybest set ved, hvordan andre oplever livet. Derfor kan vi jo heller ikke vide, om vi selv kan møde og opleve livet på en anden måde, end vi gør. Det er vel først, når vi føler et savn og begynder at tænke og lede … at vi måske finder ud af, at vi kan gøre det bedre. Continue reading “#14. Marcel møder livet”
Jeg synes egentlig, at jeg er en mærkelig mand. Jeg har gjort sååå mange mærkelige ting i mit liv. Men giver det mening at fokusere på de ting? Ja, fordi det hjælper mig med at forstå mig selv. Og måske til at opføre mig lidt mindre mærkeligt fremover. Continue reading “#13. Ode til en mærkelig mand”
Vi (læs: jeg) er ofte hurtige til at fordømme andre. Og ofte er der gode grunde til det … umiddelbart i hvert fald. Men grundlæggende tror jeg på, at vi alle gør det bedste, vi kan … selv en fortabt, lille, amerikansk dreng. Continue reading “#12. Ode til en fortabt, lille dreng”
Universet. Dets skabelse. Sammenhængen. Fysikken. Men mest af alt MENINGEN … har altid fascineret mig. Og så nu – i mine ældre år – hvor også det guddommelige kræver en forklaring, trænger denne ode sig selvfølgelig endnu mere på. Continue reading “#11. Ode fra skaberen”
I denne ode kan du møde herrefolket og verdens rigeste arbejderklasse. Og det ser ud som om begge parter har det godt med deres rolle. Continue reading “#10. Ode til herrefolket”
Jeg stemte ja i 1972, og jeg har troet på Europa lige siden. Ikke ubetinget og blåøjet, men jeg har troet på, at vi grundlæggende er better off sammen med de andre. Men vi skal arbejde for idéen og støtte, når vi kan … måske især lige nu! Continue reading “#9. Ode til Europa”
