Min agtelse for klodens mest udviklede race, mennesket, kan ligge på et meget lille sted. Der er en grund til, at mennesket blev verdens herrer … vi besidder en arrogance og blodtørst, som ingen kan matche. Desværre bliver disse egenskaber også vores undergang. Continue reading “#32. Ode til verdens herrer”
Science fiction har altid fascineret mig … ikke tanker om mærkelige væsener på fremmede kloder. Men derimod fantasier om menneskets udvikling igennem kommende årtusinder … hvor vidt kan vi drive det?
Agnetha Freud blev født i Ystad i 1992. Som alle andre på den tid og i den del af verden nød hun livet og havde store forhåbninger til det. Men … Continue reading “#29. Agnetha Freuds dagbog II”
Jeg kan ikke se en redning for mennesket uden en eller flere katastrofer. Jeg tror simpelthen ikke, at vi får bugt med grådigheden og det blinde, uovervejede race efter mer-vil-ha-mer ved egen fornuft … egen hjælp. Continue reading “#28. Agnetha Freuds dagbog I”
Når man interesserer sig for samfundets udvikling og dermed for politik, kan det ikke undgås, at der indimellem er en politiker, som man har specielt lyst til at skælde ud på. Jeg tænkte … han er immun overfor skideballer. Han skal have en ode i stedet. Kan du gætte hvem han er? Continue reading “#23. Ode til en lille mand i et sandslot”
Vil du være frelseren? Jeg skrev denne ode i december 2018. Allerede dengang var der brug for, at vi allesammen tager ansvar … for hinanden og for kloden. Og det er der også i dag – nu mere end nogensinde … vi kan ikke bare lade stå til og tænke “det må andre tage sig af”. Continue reading “#20. Ode til frelseren”