Denne ode fortæller – på trods af sin triste baggrund – historien om, hvordan og hvorfor jeg begyndte at skrive oder. Den fik mig til at tænke over, om det er modgangen i vores liv, der skaber den største udvikling? Continue reading “#43. Skildpadden, rådyret og skovmusen”
Jeg er fascineret af kosmos. Her finder vi måske svarene på menneskehedens fremtid. Men jeg har ikke tid til at vente … hverken på Elon Musk eller NASA … jeg vil have svar her og nu. Så er det dejligt at have sin egen transport 🙂 Continue reading “#42. Planeter snakker. Universer synger.”
Da jeg først én gang havde rejst i kosmos, fik jeg smag for mere. Og selvom træer er langt mere tålmodige end mennesker, kunne jeg mærke, at mit rejsetræ på kanten af Østersøen glædede sig over at se mig og hunden Snar, da vi nærmede os fra syd. Continue reading “#37. Den 2. rejse”
Det har nok ikke undgået din opmærksomhed, at jeg indimellem har det svært med den ydre verden – mine medmennesker. Ikke med de mennesker, jeg møder, men med den store flok, som jeg ikke kender og ikke møder. Derfor har jeg med jævnlige mellemrum tanker om … Continue reading “#36. Ode til den ydre verden”
Det virker, som om livskvaliteten på vores plejehjem har været støt faldende gennem de seneste mange år. Ikke på grund af personalet, men fordi vores politikere stadig ser besparelser som vejen til mere effektivitet. Hvor tåbelige har disse politikere egentlig lov at være? Continue reading “#35. Marcel på plejehjem”
Vi er heldige … vi danskere. Ikke dygtige. Heller ikke mere intelligente eller smartere … bare mere heldige. Og alligevel har vi så svært ved at øse af vores held … vores overflod. Vi synes, vi har ret til det hele, selvom andre har så lidt. Continue reading “#34. Ode til danskerne”
