Jeg mødte nogle mennesker, der havde så travlt med at tilgive og rumme andre, at de helt glemte at stå op for det, de troede på. De glemte, at vi alle er både læreren og eleven … vi skal allesammen bidrage til at opdrage andre, og vi skal selv opleve at blive opdraget af vores omgivelser.
Af frygt for at fremstå som den strenge forælder eller for at undgå konflikt, tav de og forsøgte at tilgive … og alt imens forsatte det uopdragne menneske sine ugerninger uvidende eller ligeglad med den smerte, som det påførte andre.
For at beskytte sig selv eller af tillært ligegyldighed undlod de således at stå op for andre og protestere mod overgrebene, mens de i deres stille sind håbede, at de ikke selv en dag fik brug for støtte.
Deres opførsel havde en pris … langsomt mistede de sig selv og forvandledes til en ligegyldig grå masse.
Så genkendt. Det du accepterer, får du mere af, og hvorfor tiltrækker vi styrende og manipulerende personer ubevidst? Fordi vi skal lære at sige fra, ikke være tossegode og dermed miste os selv!
Vi har allesammen noget, vi mangler at lære. Det jeg kan, kan du måske ikke og vise versa … derfor bliver vores syn på livet så forskelligt, og det er derfor, vi ikke skal være så hurtige til at dømme, men hellere være hurtige til at rumme.