Jeg mødte det mest ondskabsfulde menneske i mit liv. Et sølle menneske der ødelagde mit liv i nogle måneder. Hun ville det egentlig ikke, men kunne ikke styre sin vrede og blev skyld i min frustration og smerte . Jeg blev opfyldt af hævntørst og ville straffe hende … synliggøre hendes ondskab og elendighed for alle. Og det er nemt … den afslørende mail er skrevet … skal bare sendes, men jeg tøver.
Og jeg ved nu, hvorfor jeg tøver … fordi det ikke kan gøres ugjort. Fordi min livsvej deler sig i det øjeblik, jeg gennemfører min hævn … fra det øjeblik er min livsvej begyndt med en hævn. Og jeg ser nu, at hævnen ikke er farlig på grund af det, den gør ved hende, men på grund af det, den gør ved mig.
Jeg ved ikke, hvordan hævnen vil påvirke resten af mit liv, og jeg har ikke tænkt mig at prøve at finde ud af det. Livet vil måske straffe hende … måske ikke … det er ikke ‘mit bord’ længere. Nu kan jeg drage videre med overbevisningen om, at jeg fravalgte hævnen … det føles lidt godt.