#155. Ode til den stille glæde

Om “#155. Ode til den stille gl√¶de”.
Jeg har sagt det f√łr … min st√¶rkeste, iboende f√łlelse er l√¶ngsel … l√¶ngsel efter mit √•ndelige udspring … efter den salighed, som min sj√¶l husker fra de mange hvileperioder i den √•ndelige verden. Men l√¶ngslen kan blive for st√¶rk … den kan dominere s√• meget, at den forkr√łbler det fysiske liv … selve livsoplevelsen.

L√¶s videre “#155. Ode til den stille gl√¶de”

#153. Bag forhænget

Om “#153. Bag forh√¶nget”.
Tanken bag denne ode er, at vi er evige v√¶sner … sj√¶le, der inkarnerer i stadig mere komplekse fysiske kroppe … sj√¶le, der tager erfaringer med sig fra liv til liv og stedse √łger deres humanitet og medf√łlelse. Men hvor slutter rejsen … og slutter den i det hele taget.

L√¶s videre “#153. Bag forh√¶nget”