Jeg har vidst fra starten, at denne ode skulle skrives. Og jeg har gået om den som katten om den varme grød. Men jeg har også forberedt mig … tænkt og noteret. Og alligevel … Continue reading “#24. Ode til kærligheden”
Når man interesserer sig for samfundets udvikling og dermed for politik, kan det ikke undgås, at der indimellem er en politiker, som man har specielt lyst til at skælde ud på. Jeg tænkte … han er immun overfor skideballer. Han skal have en ode i stedet. Kan du gætte hvem han er? Continue reading “#23. Ode til en lille mand i et sandslot”
Livet har budt mig mange chancer og muligheder, som jeg ikke evnede at gribe. Jeg bebrejder ikke nogen – ikke engang mig selv, men det giver mig en fornemmelse af tab. Jeg troede ikke, jeg orkede mere, men så fandt jeg en kamp, jeg ikke havde set komme. Continue reading “#22. Ode til den sidste kamp”
Hvis der er ét sted, jeg aldrig har befundet mig særlig længe ad gangen … er det i nu’et. Rastløsheden og trangen til at komme videre og udrette noget har forhindret mig i at stifte nærmere bekendtskab med det “sted”. Continue reading “#21. Ode til nu’et”
Vil du være frelseren? Jeg skrev denne ode i december 2018. Allerede dengang var der brug for, at vi allesammen tager ansvar … for hinanden og for kloden. Og det er der også i dag – nu mere end nogensinde … vi kan ikke bare lade stå til og tænke “det må andre tage sig af”. Continue reading “#20. Ode til frelseren”