Jeg er fascineret af kosmos. Her finder vi måske svarene på menneskehedens fremtid. Men jeg har ikke tid til at vente … hverken på Elon Musk eller NASA … jeg vil have svar her og nu. Så er det dejligt at have sin egen transport 🙂 Continue reading “#42. Planeter snakker. Universer synger.”
Hele mit liv har jeg ment, at den, der tør vise sine svage sider, er den stærke. Men det kræver en del selvværd at leve op til dette ideal, og jeg må indrømme, at det i et langt arbejdsliv ikke altid har været nemt at holde fanen helt så højt, som den burde holdes. Continue reading “#41. Ode til svagheden”
Jeg har oplevet noget ganske enestående. Nogle vil måske synes, det er trivielt og hverdagsagtigt. Naivt og ligegyldigt … men det synes jeg ikke. Jeg har lagt min vrede fra mig … og ved du hvad? Continue reading “#40. Jeg var vreden”
Det virker som om nogle mennesker har ganske nemt ved at finde lykken og mærke glæden. Sådan har jeg aldrig haft det. Selvfølgelig har der været glade og sjove stunder indimellem, men … du ved … sådan sorgløs og glad helt ind i hjertet … det har jeg aldrig prøvet. Continue reading “#39. Ode til lykken”
Man skal ikke have læst ret mange af mine oder for at vide, at jeg ikke er noget lykkeligt menneske. Jeg vil dog ikke kalde mig selv “ulykkelig” … men den der grundlæggende fornemmelse af lykke, som jeg tror eksisterer … er det ikke lykkedes mig at finde … Continue reading “#38. Ode til anerkendelse”
Da jeg først én gang havde rejst i kosmos, fik jeg smag for mere. Og selvom træer er langt mere tålmodige end mennesker, kunne jeg mærke, at mit rejsetræ på kanten af Østersøen glædede sig over at se mig og hunden Snar, da vi nærmede os fra syd. Continue reading “#37. Den 2. rejse”
