Jeg tror, vi allesammen kender fornemmelsen af, at der skete noget særligt … der skete et eller andet, som vi ikke lige kunne fange eller forklare. Nogle af os forkaster det som ”ingenting”, hvorimod andre tager det lidt mere alvorligt og tænker over, om det mon virkeligt skete … om vi kan lære noget af det. Continue reading “#54. Goddag, Martinus”
Mere end et år før, jeg skrev denne ode, skrev jeg ”#6. Ode til jeg’et”. Disse oder er to sider af samme fortælling … den første fortæller drengens historie, hvorimod denne fortæller åndens historie … begge er min vision om, hvorfor mit liv blev, som det blev … kunne forklaringen være den, jeg fortæller om her? Continue reading “#53. Åndens rejse”
Efter konfrontationen med dæmonen, troede jeg, at jeg havde styr på mit liv … kampene var ikke slut … skulle ikke slutte. Men balancen mellem kamp, ro og glæde skulle ændres … og bare en uge efter gik det alligevel galt … eller gjorde det? Continue reading “#52. Det ødelagte rum”
Jeg undrede mig over, at kampen for glæden var så hård. Og især undrede jeg mig over, at glæden var så kortvarig, når først den havde indfundet sig … jeg blev rastløs og ville videre. Continue reading “#51. Dæmonjagt”
Lad mig sige det lige ud: Alt for mange mennesker i denne verden prostituerer sig selv … de går på kompromis med det, som de godt ved, er det rigtige. De gør det forkerte, fordi chefen, behagesygen eller andre omstændigheder byder det. Continue reading “#50. Ode til integriteten”
