Om “#114. Et fnug i universet”.
Jeg har – som du vil vide, hvis du har læst bare ganske få af mine oder – et lidt anstrengt forhold til det ’bare at være’. Jeg synes, livet er for vigtigt til ’bare at være her’ … der må da være noget, vi skal … en mission eller en livsopgave. Continue reading “#114. Et fnug i universet”
Om “#113. Om at forcere livet”.
Lige siden mine teenageår har jeg forceret livet … været på forkant med alting … forberedt mig på alting. Hver eneste ledige stund op igennem livet, der kunne være brugt på at skabe relationer og blive lykkeligere, blev brugt på at sikre succes og indtægt. Continue reading “#113. Om at forcere livet”
Om “#112. Kardinalen”.
Hvad er religion? For mig er religion den organiserede udbredelse af troen … altså kirken i alle dens afskygninger. Men hvorfor opstod religionen … hvorfor tog forskellige organisationer troen til sig for at udbrede den? Continue reading “#112. Kardinalen”
Om “#111. Nærværets magi”.
Jeg var ved at male mig selv op i et hjørne. Jeg følte, jeg havde ledt efter meningen med livet og alting … overalt. Men svaret lod vente på sig. ’Måske er der ingen, der kender det’, tænkte jeg … ’eller også stiller jeg spørgsmålet de forkerte steder’. Continue reading “#111. Nærværets magi”
Om “#110. Ligegyldigheden … genbesøgt”.
Kender du følelsen af at være slået tilbage til start? Sådan havde jeg det, da jeg havde skrevet ode #109. Møde i kaos. Jo … jeg var tilfreds med oden … den indeholdt væsentlige erkendelser, som jeg kunne bruge som basis for at komme videre … MEN … Continue reading “#110. Ligegyldigheden … genbesøgt”
Om “#109. Møde med kaos”.
Hvor skal jeg finde svarene? Hvor skal jeg stille spørgsmålene? Det virker som om, jeg har stillet dem overalt … i den ydre verden og i den indre. Jeg ved, at jeg ikke har undersøgt min nyopdagede stilhed særligt grundigt … måske er det der, jeg skal begynde? Continue reading “#109. Møde med kaos”
