Alt det vigtige …

Jeg interesserer mig ikke for kunst … og alligevel køber jeg et billede af den lille prins.
Jeg interesserer mig ikke for kunst, og alligevel går jeg til ferniseringer, hvor jeg taler med spændende mennesker.
Jeg interesserer mig ikke for musik, og alligevel arbejdede jeg 11 år i musikbranchen.
Jeg interesserer mig ikke for litteratur, og alligevel går jeg til aftener, hvor skabende mennesker læser op fra hjertet.
Jeg læser ikke bøger, og alligevel skriver jeg selv oder og udgiver bøger.

Nu skal jeg fortælle jer, hvad jeg interesserer mig for … jeg interesserer mig for at finde ind til kernen af livet. Jeg vil ikke forstå livet, for det kommer jeg aldrig til, men jeg vil så gerne mærke det … jeg vil så gerne fornemme det, der gemmer sig bag alt det, vi ser omkring os … for jeg er sikker på, at der er en masse, og jeg er sikker på, at det er alt det, vi ikke ser, der er det vigtige. Så alt, hvad jeg foretager mig, handler om at få inspiration og hjælp til at mærke det, som livet i virkeligheden handler om … livets kerne … livets mening.

← Se alle blogindlæg

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *