Om “#96. Hvad masken gemmer”.
Jeg har svært ved at slippe min interesse for samfund og politik, selvom denne interesse primært bidrager til at øge min frustration. Vores politikere er på ingen måde deres opgave voksen … ja det virker faktisk, som om de slet ikke har den egentlige opgave for øje … det handler kun om magt.
Man siger, at magt korrumperer … det synes jeg, vi ser beviserne på overalt i det politiske liv. Men måske er der et lille håb … måske er der lidt anstændighed bag masken?
#96. Hvad masken gemmer.
TID 2021.10.18 20:04:07
RUM 54.767514 12.055537
– Selvfølgelig skal vi blive ved magten … for vi er dem,
der kan gøre mest godt for vores land.
Hun sad der i den designede armstol
iført den ligeså designede, elegante grå dragt …
nederdel, hvid skjorte og lidt mørkere grå jakke …
sidstnævnte ikke knappet i dette private selskab.
Håret sat op, make-up’en diskret – dog med røde læber,
blikket umiddelbart imødekommende,
men bag det – som altid – en huntiger på vagt.
– Så det handler ikke om at følge din overbevisning
og skabe det rigtige og det gode samfund?
… replicerede jeg i min vante rolle som djævelens advokat.
– Jo, selvfølgelig. Men det kan vi jo kun,
hvis vi sidder på magten, sagde hun.
– Og du er ikke sikker på, at du vil bevare magten,
hvis du melder din ærlige holdning ud?
– Gør vi det, er jeg sikker på, at vi mister den,
svarede hun.
Jeg vidste, at jeg bevægede mig på tynd is,
men jeg vidste også, at det var det, jeg skulle …
så jeg fortsatte:
– Burde du ikke melde klart ud …
argumentere for dine holdninger …
fortælle vælgerne, at de ikke bare kan lukke øjnene
og tro, at ansvaret dermed ligger hos andre?
– I det ideelle demokrati, jo. Men der er vi jo ikke.
– Nej, og vi kommer der heller ikke,
hvis du fortsætter ad den vej, du følger nu,
svarede jeg og fortsatte:
– Tænk 20 år tilbage … omkring årtusindeskiftet.
Du havde været i partiet i ganske få år …
du var først i 20’erne.
Der var ét ord, som var vigtigere for dig
end alt andet … husker du det?
Hun betragtede mig uudgrundeligt …
besluttede så at lege med – og sagde …
– Solidaritet.
– Præcis.
Prøv at tænke tilbage fra i dag …
hvornår har du sidst brugt det ord
i en vigtig sammenhæng?
Hun kiggede udtryksløst på mig …
jeg havde aldrig set huntigeren tydeligere
end i dette øjeblik … men jeg fortsatte provokationen:
– Der er et ord for det, du gør … for din opførsel.
Jeg holdt en lille pause …
den tynde is knagede og bragede under mig.
– Prostitution.
Når man gør andet end det, man ved er det rigtige,
kaldes det prostitution.
Det hænger sammen med integriteten …
og den kan selv du kan ikke gradbøje.
Enten har du den – eller også har du den ikke.
Hun drejede ansigtet mod vinduet …
det var udtryksløst, men øjnene blev helt sorte.
Jeg mærkede tigerens dræberinstinkt kæmpe i hende …
den ville ud … straffe … dræbe og smage blod.
Så kiggede hun igen på mig,
og med den mest kontrollerede og rolige stemme
sagde hun:
– Tror du ikke, du skulle finde dig et andet job?
Endelig … det var den beslutning,
jeg selv havde haft svært ved at træffe.
Nu havde jeg – som forventet – provokeret hende
til at afskære mit tilbagetog. Jeg sagde:
– Da jeg gik ind til dette møde, gik jeg igennem dit kontor …
der ligger en kuvert på dit skrivebord …
Jeg sporede et glimt af overraskelse i hendes øjne …
så lidt ærgrelse … fandens, han var foran mig.
Men så kom smilet … det afvæbnende og ægte lille smil,
som jeg holdt så meget af.
Hun fortsatte med en anelse sarkasme i stemmen:
– Som altid på forkant …
og hvordan vil du så bruge resten af livet?
– Jeg vil lære mennesker at tage ansvar, svarede jeg.
Jeg vil tale til det gode – til omsorgen i dem.
Fortælle dem, at det er slut med al den velfærd
på andres bekostning.
– Og ved du hvad? Jeg ved, jeg vil lykkes …
for inderst inde ønsker vi alle at gøre det gode.
Byrderne skal bare være ligeligt fordelt …
og vi skal gøre det sammen.
– Halleluja, sagde hun …
og hvordan har du tænkt dig at føre det korstog?
Vil du starte et nyt parti?
– Det behøver jeg ikke, svarede jeg med et skævt smil …
jeg har jo dit.
Hun nåede ikke at stoppe sine øjenbryn,
der røg en lille centimenter i vejret …
så kom hun tilbage i kontrol og sagde næsten varmt:
– Du har alle dage været en fantast …
det er det, jeg elsker ved dig.
Hun smilede underfundigt. Rejste sig.
Vi havde begge knyttet hænderne …
vores knoer mødtes … til farvel.
Statsministeriet
Mandag kl. 7:48.
EFTERSKRIFT. 17 måneder senere vandt hun en jordskredssejr ved folketingsvalget under temaet:
Lad os gøre det gode … sammen … allesammen!
