Glædestårer er den tredje ode, jeg skriver for at blive klogere på, hvorfor jeg ofte bliver så rørt.

Først prøvede jeg bare at beskrive følelsen (“#2. Marcel & hjertet”). Senere blev jeg sikker på, at det handlede om tab, som jeg havde oplevet i livet (“#27. Marcels tab”). Der var dog stadig noget, der ikke rigtigt faldt i hak – ikke rigtigt passede … her er så mit tredje bud.

#45. Glædestårer

TID 2019.07.29 15:59:08
RUM 54.762787 12.049699

Kender du mig bare en lille smule, ved du,
at jeg nemt bliver rørt.

Sådan var jeg ikke altid.
Det kom som et lyn fra en klar himmel,
da jeg begyndte at skrive mine oder.

Nogle ville måske blive lidt irriterede … eller flove.
Ikke mig … jeg nyder det faktisk.
De stærke følelser gør noget godt indeni …
men jeg vil så gerne vide, hvoraf de kommer.

Længe mente jeg,
det havde at gøre med tab … eller sorg.
Mit liv har jo ikke være fyldt med glæde
som så mange andres.
Så jeg skrev ”Marcels tab” og mente,
der nu måtte være fod på det.

Men tanken om, at der var noget,
jeg havde misset i livet, gav mig ikke ro.
Børn, børnebørn, kæreste, stor familie … alt det,
som alle andre priser så højt, nåede jeg aldrig.
Men jeg fik jo et meningsfyldt arbejde,
mine dejlige hunde, katte og gode venner.

Men selvom disse mange tanker fyldte mit sind,
fik jeg ingen svar.
Tvivlen blev ved med at nage …
for hvordan kan mine tårer føles godt,
hvis de kommer af noget skidt.

Men til sidst …
kort tid efter, jeg lagde vreden fra mig
og fik plads til glæden, mildheden og rummeligheden,
kom svaret …

Jeg bliver rørt, fordi jeg nu kan se en vej frem.
En vej, der giver mening.
Jeg bliver rørt, fordi livet svarede mig,
da jeg beskyldte det for at være meningsløst.
Jeg bliver rørt over, at det gav mig mine oder,
da jeg spurgte til min mission.
Og at det støttede mig, da jeg famlende begyndte
at åbne mig mod det i stedet for at bekæmpe det.
Og mest af alt bliver jeg rørt,
fordi det lader mig ane, at noget godt er på vej.
Noget godt skal til at ske.

Men det er jo ikke nemt at se muligheder og glæde,
når man hele livet har set trusler og kampe.
Det er ikke let at glædes over tårer,
når de altid har betydet smerte.

Og dog er det muligt, hvis man vil og tør.
Og lige nu er jeg så glad over,
at livet har vist mig en anden måde at leve det på.
Og jeg går stille og spændt frem mod det,
som livet har besluttet,
jeg skal finde på min vej.

Så det, du ser i mine øjne lige nu …
er GLÆDESTÅRER.