Der er mange måder, hvorpå man kan prøve at forstå sig selv og verden. Da jeg første gang hørte Kirsten-i-skoven tale om den indre verden, tænkte jeg: Nu rabler det for hende igen – og lod det fare, som jeg ofte gør, når Kirsten-i-skoven kører med klatten.

Men som det tit sker med Kirstens ”klatter”, kom erkendelsen senere … det er lige ud af landevejen. Vi lever i to verdener: Den indre og den ydre. Den indre er alt det, der sker i dit sind. Og den ydre … ja, den er det, vi plejer at kalde … ”virkeligheden”. Så simpelt at forstå, og dog ofte svært at håndtere.

#18. Ode til den indre verden

TID 2018.11.18 11:38:12
RUM 54.761647 12.047195

Min indre verden er et roligt hav og et frådende univers.
Min indre verden er en stille grund og skræmmende dybder.
Min indre verden er utæmmet glæde og fortærende sorg.

Min indre verden har det hele.
Ufattelige ressourcer, hvis jeg vover at søge og lærer at bruge dem.
Min indre verden er mig. Den er den, jeg er.
Ikke den, jeg gerne vil være. Men lige præcis den, jeg er.

Mit mål i livet er derfor at udforske min indre verden.
Jeg vil ud i de mest øde ørkener og kringlede kroge.
Jeg vil besøge de smukkeste steder,
og trænge ind på de mest forbudte og skumle områder.
Uanset hvad jeg møder, vil jeg ikke vige …
måske føle frygt, men ikke vige.

Og undervejs på denne fantastiske rejse
vil jeg bekendtgøre mine opdagelser for verden.
Jeg tror, der venter mig noget guddommeligt,
når jeg øser af mig selv.
Jeg tror, jeg får så meget tilbage,
at min rejse aldrig ender.

Og jo mere jeg erfarer om denne verden,
Jo mere ved jeg om mig selv.
Og når jeg magter at vise den ydre verden, hvem jeg er.
Og at handle i fuld overensstemmelse med selvet …
så er vejen banet for det guddommelige.

Og hver gang jeg tænker: Nu ved jeg alt.
… vil jeg blive overøst med ny visdom og ny erkendelse.
Og viden og erkendelse er broen – den eneste bro – til det,
hvorom alting er: Forståelse.

Forståelse af selveste livet. Verden. Kosmos. Det HELE.