Om “#165. Det, der føles sandt”.
Jeg mærker mine fællers egenart … dem, der læser mine oder og dem, der er gæster ved mine foredrag. De bærer alle nysgerrigheden i sig og den uudtalte længsel. Nogle af dem er fuldstændig som jeg selv …

… næsten besatte af at mærke livet, som skaberen gav os mulighed for at mærke det. Det er en evig rejse, og der er sikkert mange veje derhen … men kun én vej er den rigtige, og det er den, du skaber selv.

#165. Det, der føles sandt

TID 2024.09.14 06:57:19
RUM 55.892095 11.656929

Du er nysgerrig.
Vil vide mere om livets åndelige aspekter.
Om meningen med livet.
Om dine egne og menneskets muligheder.
Om fremtiden. Og om fortiden …
hvad eller hvem var det mon, der bragte os hertil?

Du låser dig ikke fast på en given vej,
men undersøger dem alle og følger dem et stykke tid …
præcis lige så længe, som de giver mening
og ny inspiration til dine tankerejser.

Du nyder samværet med andre …
så sidder du stille og lytter … tager ind …
opbygger et lille forråd af ord, tanker og billeder,
som siden gennemgås og vurderes
i vidunderlig og højt skattet ensomhed
i dit lille studerekammer.

Tålmodigt og med stor omhu
beskriver du virkeligheden, som du ser den …
opbygger dit eget verdensbillede …
Ikke nødvendigvis nogen global sandhed,
men virkeligheden som den ser ud fra dit sted i livet
i netop dette øjeblik …
og måske nogle dage, uger eller måneder frem …
indtil ny inspiration, nye tankerejser
og nye overvejelser i studerekammeret
kalder på justeringer af dit verdensbillede.

Og din rejse er evig … den er lige så evig
som din nysgerrighed og dit videbegær.
Overalt hvor du kommer,
modstår du fristelsen til at vende håndfladerne opad
og tage imod andres verdensbilleder.
For dig er de ikke sandheder,
men blot værdifuld inspiration og brændstof
til dine tankerejser og til lange, vidunderlige timer
i dit lille kammer.

Og så spørger du måske:
– Hvorfor kan jeg ikke tage en andens verdensbillede
og gøre til mit?
– Mange har jo stillet de samme spørgsmål, som jeg …
og har tænkt over dem i årevis …
måske ovenikøbet med hjælp fra højere magter.

Svaret er, at der kun findes én sandhed … din egen.
Og du skaber den, mens du går.
Du skaber din egen virkelighed og din egen sandhed …
ingen anden kan skabe den for dig.
For der findes ingen sandhed, der gælder for os alle …
der findes kun den sandhed, du mærker indeni,
og den kan ingen anden formulere med ord …
den kan ikke erfares fra ord …
den kan kun mærkes.

Og når du begynder at fornemme denne sandhed …
når du mærker, du må tage den alvorligt
og gøre den til din ledestjerne i livet,
så fylder du livet med præcis det,
som det er meningen, vi skal fylde livet med:
Det, der føles sandt.

Du mærker, hvordan livet folder sig ud
og opleves fyldestgørende og rigt.
Hvert eneste skridt føles rigtigt og meningsfuldt.
Hvert eneste åndedrag fylder dig med glæde …
og mens du smiler stille,
skubber du blidt til den intense oplevelse af nu’et
og får plads til en lille smule forventning …
og du hvisker:
– Vis mig lidt mere … jeg ved, der er så meget mere.

Og mens dine ord klinger ud,
og du fortsætter din færd gennem livet,
mærker du anerkendelse og kærlighed fra et sted,
som vi endnu kun aner eksistensen af.