#160. Ode til sårbarheden
Om “#160. Ode til sårbarheden”.
Jeg forstod ikke, hvorfor mennesker bliver så rørt, når de overværer mine foredrag. Min egen åbenhed og sårbarhed føles bare naturlig, og jeg synes ikke, jeg stiller mig selv unaturligt til skue. Men så mødte jeg en svensk kvinde på Facebook, og jeg mærkede, hendes opslag virkede stærkt på mig …
#159. Lykkelig
Om “#159. Lykkelig”.
Lykke … der er vel næppe noget, som eftertragtes mere i denne verden? Mennesker arbejder til blodet springer. Begår såvel kriminalitet som gode gerninger. Bliver syge af stress og mangel på søvn. Svigter dem, de elsker … ja selv deres børn. Altsammen for at finde lykken og gøre den til en fast del af deres liv.
#158. Urskoven & templet
Om “#158. Urskoven & templet”.
Jeg erkendte tidligt, at min vej til indsigt ikke går gennem ordene, billederne og prædikerne. Men jeg kendte ikke andre veje … så jeg måtte improvisere … prøve mig frem. Jeg opdagede, at mit nej til teorien hjalp mig med at fokusere på virkeligheden … alt det, der mødte mig i hverdagen.
#157. Rørt …
Om “#157. Rørt …”.
Jeg blev hyppigt rørt, og jeg kendte ikke årsagen … det var et mysterium for mig i syv år. Jeg undersøgte mit livs sorger såvel som dets glæder, men kunne ikke se nogen klar forbindelse til mine rørte øjeblikke.
