Vi er heldige … vi danskere. Ikke dygtige. Heller ikke mere intelligente eller smartere … bare mere heldige. Og alligevel har vi så svært ved at øse af vores held … vores overflod. Vi synes, vi har ret til det hele, selvom andre har så lidt.

Jeg tænker tit: Det er jo ikke så meget, der skal til … altså omtanke. Man skal jo ikke tænke SÅ meget, før man kan se, at det ville være på sin plads med lidt gavmildhed … lidt rummelighed. Men det ligger hovedparten af os fjernt. Det gør mig trist.

#34. Ode til danskerne

TID 2019.04.16 18:22:08
RUM 54.784475 12.075668

Jeg sidder på mit kammer
i dette forkælede lille land højt mod nord.
Omkring mig ånder fred og ro.
Eneste trussel mod freden er en traktor,
der larmer lidt og spreder gylle, som lugter.

I skoven blomstrer kralækkerne og bierne summer.
Fuglene kvidrer. Frøerne kvækker. Køerne brøler.
Vi er i det land, hvor Morten Korck fandt sin inspiration.

Ved stranden kaster lystfiskerne deres snørrer.
Og cyklister og løbere lunter på skovens stier.
Familierne spreder de rød- og hvidternede duge
og indtager frokost med avec’er i det fri.

I shopping centrene hyler børnene til de får det,
de peger på … og lidt til.
Overvægtige shoppere indtager softice og kager,
og får mærker i ladeporten af spinkle, franske café stole.
De køber varer, der har rejst om den halve jord
blot for at blive solgt i dette lille, rige land
… højt mod nord.

Dette folk interesserer sig for verden omkring dem …
Børn, der sulter. Befolkninger, der trynes. Dyr, der dør.
Det hele kører som en film … en sæbeopera,
der får lidt opmærksomhed, når der ikke sker andet.
– Det er ikke rart, men sådan er verden jo, siger de.
Godt, at vi forstår at holde fred her-til-lands.

Hvis ligegyldighed er en følelse, så er det det, de føler.
Ikke engang afmagt, kan de mande sig op til.
De synes, de har ret til det hele.
Og når valget står mellem at støtte folk i nød
eller bruge pengene på en ny omgang lotto
… ja, så vinder sidstnævnte,
som de så alligevel taber.

Dette selvfede, lille folk højt mod nord
burde tage sig sammen …
Vise verden, at vi anerkender, vi har været heldige.
Vise verden, vi er parate til at give og dele.
Vise verden, hvor rige vi alle kan blive,
hvis vi viser næstekærlighed og omsorg for hinanden.

For når det kommer til stykket,
er det det eneste strå, vi har at klynge os til,
hvis vi vil undgå de katastrofer,
som denne livsstil uundgåeligt fører med sig.

Spørgsmålet er bare …
tør vi åbne øjnene, eller er det mere trygt
at blive ved med at holde dem lukkede.