Om “#137. Om at være ingenting”.
Jeg har en forholdsvis tydelig fornemmelse af, hvordan og hvor i livet jeg gerne vil være … og jeg kæmper hver eneste dag for at nå frem. Men gamle vaner bliver ved med at dukke op og gør min færd vanskelig.
Hvordan skræller jeg alt det gamle væk, så jeg kan følge den vej, hvor jeg fornemmer meningen findes?
#137. Om at være ingenting
TID 2023.06.20 20:20:36
RUM 54.772231 12.059749
Jeg ville det hele … ligesom de fleste andre.
Jeg var flittig … jeg kæmpede …
jeg racede gennem livet uden øje for meget andet
end anerkendelse, succes og mammon.
Og nu … hvor jeg er stået af racet …
og har kæmpet mig ud af hamsterhjulet …
opdager jeg, at det er svært at slippe væk …
det er, som om min skjorte hænger fast
i håndtaget på vej ud ….
Jeg fortæller mig selv, at jeg skal noget andet …
prøver at overbevise mit ego om,
at vi begge bliver lykkeligere,
hvis vi giver slip …
– Prøv nu at forstå mig, siger jeg …
det er nødvendigt at viske tavlen helt ren …
jeg må ned og skrabe bunden … helt derned,
hvor der ikke er mere at miste.
– Jeg vil være ingenting.
Og selv når jeg intet har, vil jeg intet ønske …
jeg vil bare være.
Være her, hvor jeg er … lige nu.
Jeg vil vandre stille afsted.
Jeg vil kigge mig nysgerrigt omkring …
føle jorden under mine fødder …
og himlene over mig …
og jeg vil udforske og elske dette lille rum,
som er mig.
Jeg vil indsnuse duftene omkring mig …
være opmærksom på lydene … fornemme …
ja, jeg vil fornemme alle levende væsner …
dyr, planter og mennesker …
og jeg vil hilse på dem og ønske dem en god dag.
Forstår du, hvad jeg mener?
Kan du mærke den ro, der fylder mig?
Jeg vil være det lille blad, der bæres af vinden …
ingenting … i den store sammenhæng …
og alligevel alting i mig selv …
Jeg vil ikke tænke på, hvad jeg er,
og hvordan jeg fremtræder.
Jeg vil møde alt og alle med visiret oppe
og paraderne nede.
Jeg vil lytte for at forstå og lære og rumme …
og jeg vil tale, når min viden og mine evner
kan hjælpe andre …
Jeg vil gå til grunde og lade mig genføde …
jeg vil være fysisk materie og ånd
i ét og samme væsen … alting i mig selv …
Men vigtigst af det hele …
jeg vil værne om min tillid til livet,
og jeg vil fastholde min fuldstændig blinde tro på,
at livet vil vise mig vejen til det sted,
hvor jeg kan udnytte mit fulde potentiale
og blive til størst gavn for verden …
og størst glæde for mig selv.
——————————————————-
Jeg tier … forsøger at slappe af … bare være …
venter en smule spændt på reaktionen fra mit ego …
Efter en stund mærker jeg
en lille ændring dybt i mig selv …
et hårdt greb, der langsomt slappes … og slipper …
en svær knude, der tøvende løsnes … folder sig ud …
et sødt, lille smil … en smule afvæbnende …
ikke som at give op … mere som en accept af,
alt er fuldstændig, som det skal være …
at alt er såre godt ….
