Om “#128. Ode til mit liv i limbo”.
Min første ode på Ådalens Retræte – #128. Ode til mit liv i limbo – beskriver den mentale tilstand, som det var lykkedes mig at opbygge i ugerne før retræten … en indre stilhed … en helt ren tavle … og stor modtagelighed for nye impulser.
Jeg var på min første retræte lige omkring 1. maj 2023. Tre dage i kreativitet og stilhed på Ådalens Retræte … et sted med et kristeligt fundament. Det med det kristelige sagde mig ikke noget, men generede mig heller ikke. Jeg tænkte: De er vel rummelige og giver gerne plads til en søgende sjæl … og det gjorde de.
Jeg er ikke til tegning, maling, klippe/klistre og ler … så jeg brugte tiden på at skrive. Og opholdet inspirerede mig så meget, at det lykkedes mig at skrive tre oder på tre dage:
- #128. Ode til mit liv i limbo
- #129. Der kom en gud forbi …
- #130. Jeg smiler, mens jeg går
#128. Ode til mit liv i limbo
DEN FØRSTE ODE FRA ÅDALEN RETRÆTE
TID 2023.04.30 21:07:42
RUM 56.453821 9.822215
Jeg er fuldstændigt frit svævende
ikke bundet af noget som helst …
ingen jordforbindelse …
ingen tråde kommer ned fra oven …
intet styrer mig … ikke engang jeg selv …
jeg vil ikke styre …
jeg vil kun én ting …
jeg vil svæve … være her …
jeg vil vente …
vente … opmærksomt … årvågent.
Venter jeg på Gud?
Eller … venter jeg … på mig selv?
