Om “#12. Ode til en fortabt, lille dreng”.
Vi (læs: jeg) er ofte hurtige til at fordømme andre. Og ofte er der gode grunde til det … umiddelbart i hvert fald. Men grundlæggende tror jeg på, at vi alle gør det bedste, vi kan … selv en fortabt, lille, amerikansk dreng.
Jeg tror på, at vi gør det, som vores fortid og vores gener byder os. Hitler gjorde sit bedste, og jeg tror Gud-hjælpe-mig også, at Trump gør sit bedste. Om vi så skal acceptere det som en undskyldning, og om vi skal fratage individet alt ansvar pga. en skæv barndom? Det tror jeg ikke, jeg vil forholde mig til lige nu.
#12. Ode til en fortabt, lille dreng
TID 2018.09.14 11:10:41
RUM 54.769690 12.057613
- Store drenge græder ikke!
- Det gælder om at få ret. Især når du ikke har det!
- Sig løgnen hyppigt og overbevisende. Så bliver den sandhed.
- Nogle mennesker er født til magt. Det er deres pligt at tage den.
- Mennesker skal have noget at tro på. Giv dem det!
- Stol ikke på nogen. Kun på dig selv!
Din barndom var fuld af formaninger og regler.
Én lang forberedelse til et liv i familiens tjeneste.
Familiens overhovede!
Hvad end du indeholdt, da du sagde goddag til livet.
Hvad end du udviklede af følelser, omsorg og interesser.
Hvad end du forestillede dig af mål og muligheder.
Hvad end du skabte af kontakter og venner.
Hvad end der inspirerede og tiltrak dig.
Alt blev tjekket, sorteret og filtreret …
af en stærk families traditioner, dogmer og regler.
Så hvad kunne du gøre?
Du kunne pakke rygsækken og tage opgøret.
Forlade trygheden. Sikkerheden. Og rigdommen.
Du kunne skabe din egen sandhed.
Blive et plus for verden. Måske dens frelser?
Eller du kunne gøre det, som du gjorde.
Lukke døren for andre muligheder … for altid!
Acceptere omstændighederne. Og blive den næste forkæmper
for familiens status og magt.
For altid bundet af beslutningen lige før denne.
For altid følgende den vej, dine forfædre lagde.
Og aldrig, aldrig, aldrig tvivlende på dig selv.
For lige bag tvivlen – ligger vanviddet.
Jeg bebrejder dig ikke. Du er jo bare en fortabt lille dreng.
Jeg beklager dit manglende mod, selvom jeg ikke ved,
om jeg kunne have gjort det bedre.
Men oppe i himlen stråler far og mor af stolthed:
Det er vores store dreng. Han blev verdens herre.
