#157. Rørt …
Om “#157. Rørt …”.
Jeg blev hyppigt rørt, og jeg kendte ikke årsagen … det var et mysterium for mig i syv år. Jeg undersøgte mit livs sorger såvel som dets glæder, men kunne ikke se nogen klar forbindelse til mine rørte øjeblikke.
#156. Jeg er … Marcel
Om “#156. Jeg er … Marcel”.
For seks år siden sad jeg ved min computer på Grønsundsvej på Falster og skrev min første ode … ”#1. Ode til Marcel” uden at vide, hvem Marcel var. Små tre år senere skriver jeg så ode ”#82. Historien om mig og Marcel”, og Marcel fortæller mig, at han ikke ved, hvem han er … han ved kun, han skal passe på mig.
#155. Ode til den stille glæde
Om “#155. Ode til den stille glæde”.
Jeg har sagt det før … min stærkeste, iboende følelse er længsel … længsel efter mit åndelige udspring … efter den salighed, som min sjæl husker fra de mange hvileperioder i den åndelige verden. Men længslen kan blive for stærk … den kan dominere så meget, at den forkrøbler det fysiske liv … selve livsoplevelsen.
#154. Om at leve stille
Om “#154. Om at leve stille”.
Min første ode ”#1. Ode til Marcel” fortalte mig, at min mission altid er det, jeg gør … der er intet andet … vi skal bare være her. Jeg fornægtede den erkendelse … mente livet var vigtigere end som så … der måtte være en mission.
