#166. … forbundet …
Om “#166. … forbundet …”.
Jeg var på min tredje retræte på Ådalen. Denne gang ikke en kreativ retræte som de to tidligere … men en ”Individuelt vejledt retræte”. Jeg havde forberedt mig på fem dage i stilhed … havde gjort, hvad jeg kunne for at komme med en ren tavle …
#165. Det, der føles sandt
Om “#165. Det, der føles sandt”.
Jeg mærker mine fællers egenart … dem, der læser mine oder og dem, der er gæster ved mine foredrag. De bærer alle nysgerrigheden i sig og den uudtalte længsel. Nogle af dem er fuldstændig som jeg selv …
#161. Vejs ende
Om “#161. Vejs ende”.
En veninde foreslog mig at deltage i et skabende bofællesskab. Det lød fristende … at prøve noget nyt, at leve for at skabe og at være sammen med andre om det. Men jeg trak mig … ”Det er ikke dér, jeg er i livet,” sagde jeg. ”Jeg er ved vejs ende …
#160. Ode til sårbarheden
Om “#160. Ode til sårbarheden”.
Jeg forstod ikke, hvorfor mennesker bliver så rørt, når de overværer mine foredrag. Min egen åbenhed og sårbarhed føles bare naturlig, og jeg synes ikke, jeg stiller mig selv unaturligt til skue. Men så mødte jeg en svensk kvinde på Facebook, og jeg mærkede, hendes opslag virkede stærkt på mig …
