Om “#144. Jeg elsker dig”.
Jeg havde planlagt denne ode længe, men kunne ikke ’fås has’ på den. Jeg ville fortælle om min voksende trang til at anerkende andre mennesker … fortælle dem, at jeg lagde mærke til dem og indimellem, at jeg elskede dem … altså elske som i ’omsorg’ … ikke som i ’kæreste’.
Læs videre “#144. Jeg elsker dig”